FestskriftVedFirmaetMøllerLandschultzJubilæum_1924

Skonning stak til Domkapitlet med sin spidse Pen. Biskop­ pen afsatte Klokkeren, men det skulde ikke komme til at gaa stille af. Hans Skonning rettede en Række heftige An­ greb mod Domkapitlet, og han havde paa sin Side ikke alene de fleste af Byens Borgere, men ogsaa Lensmanden E rik Grubbe, Marie Grubbes Fader. Nu fortælles det, at Lensmanden forfulgte Biskoppen og hans Familie, fordi han forgæves havde efterstræbt Bispens skønne Datter, der var gift med Præsten i Aarhus Christen Bundtz, og at han for at hævne s ig beskyldte Pastoren for at staa i Forhold til Svigermoderen, selve Bispinden. Maaske har man her malet Erik Grubbe for sort, men der er heller ikke blevet taget blidt paa Bispinden. Hun blev beskyldt ikke blot for Blodskam, Fosterfordrivelse og Barnemord, men ogsaa for ved Trolddom at have forhekset sin Mand, saa at han mistede Forstanden og døde. Hans Skonning blev af sit Had til Biskoppen og hans Familie forledt til at blande sig i denne Sag. Bispinden blev forøvrigt i 1645 — seks Aar efter Biskoppens Død — frifundet ved Herredagsdom, og samme Aar genindsattes Hans Skonning i sit Klokker­ embede. Men kun et Par Aar derefter styrtede han ud fra en Luge paa Domkirkens Taarn og slog sig ihjel. Papirmøllen ved Aarhus har næppe bestaaet i lang Tid. Saa meget længere levede Mindet om den ovenfor skildrede Købstads-Idyl, i hvilken to af Møllens Grund­ læggere spillede saa fremtrædende en Rolle. — Omtrent ved samme Tid, da de to Papirkompagnon’er i Aarhus var ude i Skandalen, oprettedes paa Sjælland den Papirmølle, der gennem et meget langt Tidsrum skulde blive Landets betydeligste: Strandmøllen ud mod Øresund, paa det Sted, hvor Mølleaaen, midtvejs mellem Taarbæk og

12