FestskriftVedFirmaetMøllerLandschultzJubilæum_1924

Papir, male Korn og berede Skind »paa een Gang og hver for sig, ligesom man vilde«. For at skaffe de nødvendige Klude tyede man til Gejstlighedens Hjælp. Paa Præste- konventet i Roskilde 1592 oplæstes et Kongebrev, hvori Præsterne opfordredes til at anmode deres Sognefolk om at sælge Tyge Brahes Bud, naar han kom til dem, »for skel­ lige Penge gammelt forslidt Lærred til at gøre Papir af«. Men i 1597 forlod Tyge Brahe Danmark, og hans Papir­ mølle delte Skæbne med hans andre Foretagender. I Jylland var det Kirkens Mænd, der brød Bane paa Papirmageriets Omraade. Hans Hansen Skonning, som var Klokker ved Domkirken i Aarhus, og hans Konsorter fik i 1635 Bevilling paa at anlægge en Papirmølle ved denne By. Konsorterne var Biskoppen i Aarhus Stift Dr. Morten Madsen og Paaske Jensen. Tre Aar senere fik disse »trende Kannicher« kongeligt Skøde paa Papirmøllen ved Aarhus. Vedrørende Paaske Jensen er der ikke noget særligt at berette. De to andre gav deres samtidige adskilligt at tale om. Deres Navne er knyttede til mærkelige Optrin i Aarhus Bys Historie. Hans Skonning drev gennem mange Aar en anseelig Virksomhed som Bogtrykker og er Forfatter til vor ældste episke Digtning, den satiriske Dyreallegori »Kattenes Rettergang med Hundene« . Biskop Morten Madsen, der havde disputeret for den teologiske Doktor­ grad Aaret før Bevillingen til Papirmøllen udstedtes, var gift med en Borgmesterdatter fra Helsingør. Paa det Tids­ punkt, da Biskoppen og Klokkeren indgik Kompagniskab om Papirmøllen, maa Forholdet mellem dem formodentlig have været godt. Men efter nogle Aars Forløb blev de svorne Fjender. Bag Biskoppen stod et Medlem af Dom­ kapitlet, Rektoren, der var Hans Skonnings bitre Uven, og