FamilieminderMuusBruunFaber

lovede han mig at søge — han havde opnaaet, hvad han ønskede, han vilde vide sig elsket. — Han blev udnævnt til det Embede, han søgte, da han kom for at tage Afsked Aftenen før, han skulde reise, vare vi Alle forsamlede i Dagligstuen, der var en stille Bedrøvelse, thi de holdt Alle af ham, han græd, da han sagde Farvel til Moder — jeg var den sidste, han rakte Haanden til Afskjed, hans Haand skælvede i min, men jeg holdt mig flink — da Alle vare til Ro og sov omkring mig, udgød jeg min Smerte, indtil en mild Søvn for en Tid, lod mig glemme Alt, da jeg vaagnede næste Morgen, var han borte! Han blev efter sin Afreise ikke omtalt i mit Hjem, han var ligesom død for os. Alle vare saa gode og kjærlige mod mig, især min elskede Moder, hun vilde glæde mig med alt, hvad hun kunde, jeg var skjøn- som, og hun havde snart igjen en flink, sund Datter i mig. Kun en Gang hørte jeg fra ham, det var d. i. Juni, hans Fødsels­ dag, da sendte han mig indlagte Brev. — Næste Aar efter døde han ved et Bad i Tyskland, jeg var da en lykkelig Kone. — Den Vinter, jeg pleiede lille Hans"8 paa Hospitalet, hørte jeg en Dag, at hans Kone var bragt syg ind i Værelset ved Siden af, jeg gik strax til hende, hun blev saa glad ved mig, jeg viste hende al den Omhu, der stod i min Magt, Dagen før hun døde, sad jeg længe hos hende, jeg syntes, jeg havde en stor Gjæld at afbetale hende. — Da jeg i Bombardements Dagene 1850 besøgte min Fødeby, var jeg og i den gamle kjære Have, de fleste Træer laae oprykkede med Roden af Bomberne, kun mit Kastanietræ stod endnu smukt - denne den sidste synlige Erindring om hine alvorlige, uforglemmelige Dage. Den 30. Marts 1827 udnævntes Husvennen, Stadsfysikus Arendt til Landfysikus i Holbæk, den i ovenstaaende omtalte Afsked i det Bruunske Hjem maa derfor have fundet Sted omkring ved denne Tid.

75