FamilieminderMuusBruunFaber

i Aaret 1778 en liden Arv. Ved Hielp af den tog han til Kiøbenhavn, og kom Aaret derpaa som Volontair i eet af Gontoirerne under Gene- raltoldkamret, men vedblev at lære Sprog. I Latiniteten, Historie og Geographie kom han, mest ved egen Flid saavidt, at Han kunde i Aaret 1780 under Etatsraad Abraham Kali'10 underkaste sig privat Examination, og Aaret derpaa, efter at have hørt Conferentsraad Edvard Colbiørnsens06 Forelæsninger, dansk juridisk Examen. Videre tillod hans trange Kaar ikke den Gang at naae paa Videnskabsvejen. Sin egen Stytte, maatte han, ved Contoirarbeide, søge sin Under­ holdning, og var ikke sielden blottet for det Nødvændige. I sin Nød for Klæder tyede han til Skrædermester Bechmann, som i 5 Aar paa Credit klædte ham. Men Tid efter anden giennemgik Han et System i den theoretiske og practiske Philosophie og et Cursum i Physiken hos Kratzenstein129, hvorved Han forberedte sig til at drage Nytte af Læsning i flere Fag. I Aaret 1781 stod hans Hu efter Engagement i Vestindien, men Flid og Tænksomhed gav ham Haab om Befordring ved Kamret. Haabet svigtede ej heller. I Aaret 1782 blev han aller- naadigst udnævnt til Kongelig Copiist; 1784 til anden og i 1785 til første Fuldmægtig i det Kiøbenhavnske Contoir, hvis Chef da var Kammerraad, siden Etatsraad Tønder Lund53. Decisor var den nu­ værende Geheime Statsminister O. Malling97. Under disse tvende Hæ- dersmænd havde Han i nogle Aar arbeidet og var saa heldig at til­ drage sig disses Opmærksomhed. I deres Spoer samlede han Vink og et følgeværdigt Exempel til en retsindig Embedsforvaltning. De bragte Ham i Forslag til Renteskriver for Contoiret, da Tønderlund ved at gaae ind i Collegio, forlod det. Forslaget vandt Kongelig allerhøjest Bifald i Aaret 1787. I Aaret 1788 giftede Han sig med sin første Kone8, der bragte Ham nogen Formue og derved Midler til Udvidelse af den ham egne Virk­ somhed. Bryggergaarden Nr. 20 i Vimmelskaftet er ganske af Ham ombygget. Efter Konens Død solgtes den, og derimod indkiøbtes en

54