FamilieminderMuusBruunFaber

i Collegio, og sagt at det havde udseet mig til Renteskriver for Con- toiret. Nu skulde jeg have havt den Resolution strax at frabede mig det og at henvise til Rosenst. G., som jeg med Fornøjelse vilde have tient under, jeg burde have giort det af Forsigtighed for ikke at støde Rosenstand G., men jeg havde faaet Conferentsraad Schleth, som yndte mig og ikke R. G. hans Ugunst, som den Tid sagde meget. Det var allerede afgiort i Collegio, at jeg skulde have Contoiret, og jeg burde ikke forstøde en Gunst, der var den eneste Stytte jeg havde. Overalt maatte her i et Øjeblik tages Resolution, og den blev, at jeg med Taknemelighed og med Løfte om vedvarende Flid modtog Til­ budet. Endnu samme Dag affattedes Forestillingen, og den Maii 1 7 87 udnævnede Kongen mig til Renteskriver. Jeg har omstændelig talt om de Omstændigheder, som i min senere Sirkel uden andre Vel­ yndere end Collegium, der skiønnede paa min Flid, fremkaldte denne udmærkede Lykke, efterdi den giorte Opsigt og mange uden for Col- legiet, som kiendte Rosenstand G. som Videnskabsmand af Talenter, ikke uden Grund troede ham tilsidesat. Mig selv voldte det Ubehage­ ligheder i flere Henseender, men jeg overvandt dem ved med Klog­ skab og Flid at bestyre Contoiret og dets Arbeidere. 4 Aar derefter, da Statsministeren Geheimeraad Scheel 71 var bleven Præsident i Collegio, og Conferentsraad Schleth var død, kaldtes Rosenstand G. til Kammersecretair og nogle Aar derefter til Com- mitteret neml. i Marts 1 7 9 7 i Kammerherre Adelers 72 Sted. Denne Befordring af R. G. var mig til stor Glæde og ham til vedbørlig Satis- faction. Jeg forestod mit Gontoir til Collegii Fornøjelse og min egen Til­ fredshed, endskiøndt jeg havde 2 Fuldmægtiger i Brun 73 og Bredal7i, som giordte mig det surt nok, den ene ved sin Kaadhed og Forsøm­ melse, den anden ved Særhed, der tilsidst udartede til Galskab; men i Aaret 1 7 9 5 indtraf det, at Enkedronningen Juliane døde, og at samt­ lige Renteskrivere efter Hof Ceremoniellet skulde bære Voxlys ved

34