FamilieminderMuusBruunFaber

dertil blev Muus’erne meget ældre. Bedstefader Muus blev 88. Hans ældste Søn23 blev 90, en Datter, Generalinde Lorenzen24, blev 88. Vor egen Moder blev 84. Efter Faders Død flyttede hun til København. Her udfoldede hun ret sit uselviske og nøjsomme Sind under kærlig Omsorg for Børn og Børnebørn, saavidt hendes begrænsede Midler tillod det. Altid var hun paa Farten, naar der var nogen, hun kunde se til og hjælpe, og hun bevarede sit Helbred lige til det sidste. Som et Minde om den skønne Ungdomstid er opbevaret neden- staaende Digt, som Gotfred Faber i 1850 skrev til Bertha Muus. Da deres ældste Søn, Statskonsulent Harald Faber, i 1925 sendte det til Konsul Thorbjørn Muus, skrev han: „. . . Den gamle Sukkergaard, hvor mange Minder den gemmer! Hvor megen Romantik har der ikke været, Slægt har afløst Slægt, men end staar den gamle Gaard, med Alléen, Mark og Eng, hvor nu den fjerde Musegeneration tumler sig. Mon det kan interessere Jer at læse et lyrisk Udbrud af en Gæst hos Muuses for 75 Aar siden? Min Fader, alt den Gang Adjunkt, var Gæst paa Sukkergaarden, og han var aabenbart stærkt betaget af den ungeBertha. Han skrev hende hosstaaende Digt, som min Broder Erik25 fik af sin Moder og sendte mig en Afskrift af nu til Julen. Jeg havde ikke set det før. Jeg synes, det giver et saa levende Indtryk af Livet paa Sukkergaarden, naar de Unge morede sig, at det fortjener at gemmes, ogsaa paa Grund af den Tidsaand, der vækkes ved Læsningen deraf. Fire Maaneder senere rejste Fader til Udlandet og var borte i 1^2 Aar. Knap 1^2 Aar efter sin Hjemkomst ægtede han sin Bertha. Sukkergaarden saa den Gang sikkert ud, som da jeg 28 Aar senere malede den, og for mig hører unægtelig det røde Tag med til det April 1940. Kn. Faber ★ ★ ★

III