FamilieminderMuusBruunFaber

dium; det morer mig næsten endnu mere, min naturlige Tilbøjelighed for Lægekunsten er paa ingen Maade uddød, den forlader mig ikke, saa længe jeg lever, det mærker jeg nok.“ Faders daglige Dont var jo Lærervirksomheden i Latinskolen, som han bestred i 35 Aar. Hvor megen Kærlighed han havde til denne Gerning, ved jeg ikke. I sine yngre Aar var han sikkert en livlig og afholdt Lærer for Drengene. Han begyndte med at undervise i Natur­ historie, men under Udenlandsrejsen gik dette Fag over til Svogeren Strøm20. Senere var hans Lærefag Dansk og Religion, en Tid He­ braisk og tillige Tysk. Senere Kammerherre Gothold Krag21 skriver i 1935 til mig om Faders Danskundervisning: „Med de frie Stile fik vi Luft under Vingerne. Dansk-Timerne blev fornøjelige, da han luk­ kede vore Øjne op for dansk Litteratur, vi glædede os til de Timer.“ En Slags Renæssance fik hans Undervisning, da det blev indført, at de ældste Klassers Matematikere skulde have Undervisning i Sprog og Kunsthistorie, en Slags Kulturhistorie. Det var en Opgave for Fader, og ikke blot jeg, men andre med mig har modtaget ufor­ glemmelige Indtryk af hans Oplæsning af alle Tidens Klassikere og hans Foredrag og Demonstrationer af Kunstværkerne fra de forskel­ lige Kunstperioder. 1872 blev Fader angrebet af en svær Gigtfeber, som han med Nød og næppe overstod, og som efterlod en Hjertefejl. Han var i de sidste Aar skrantende med Aandenød o. 1 . Om Hjertesygdommen var Aar- sag til hans ret pludselige Død 1883, er muligt, men iøvrigt var en Apoplexi jo den almindelige Dødsaarsag i hans Slægt paa dette Tids­ punkt af Livet. Han var 61 Aar, da han døde. I Faders Familie var forholdsvis tidlig Død af Hjerneblødning en nedarvet Skæbne. Biskoppen døde 59 Aar gammel, hans Fader Ras­ mus Faber blev 65 Aar, og Slægtens Stamfader, altsaa min Olde­ fader, Nicolaj Faber22, Skovrider under Hvedholm paa Fyn, døde 59 Aar gammel, ligeledes pludseligt af Slagtilfælde. I Modsætning

IIO