FamilieminderMuusBruunFaber

Andragende om, at man maatte blive ved at beholde Dobbeltsengene, da man sjældent havde andet. Man vilde saa kun lægge een Soldat i Sengen. Dette blev bevilget. Da der var Tale om Genvalg til Rigsdagen, kom der en Deputa­ tion, som indtrængende bad Fader om at stille sig igen. Han afslog dog dette, og overfor Deputationen pegede han paa sin ældste 8-aarige Søn, som da var tilstede, og udtalte, at hans Pligter som sine Børns Opdrager forbød ham at være saa meget borte fra Byen. Man har Indtryk af, at Fader fra Slutningen af 6o5erne mere og mere trak sig ud af det offentlige Liv. 1866 gik han ud af Byraadet og blev kommunal Revisor. Han maatte mere og mere koncentrere sig om Familien. Børneflokken voksede, vi blev i alt sex Børn. Ind­ tægterne som Adjunkt var smaa, og i Aarenes Løb blev det vanske­ ligere for ham at holde os til Studeringen og sørge for, hvad Familien iøvrigt krævede. Han kom af den Grund ind paa at holde Pensionæ­ rer, i Reglen tre Skoledrenge, hvilket den rummelige Bolig i „Sukker- gaarden“ gjorde muligt. Oprindelig beboede mine Forældre en Side­ længe, men flyttede ind i Stueetagen i Hovedbygningen, efter at Svigerfaderen, E. B. Muus, i 1857 var flyttet til København. Senere flyttede mine Forældre op paa første Sal, efter at Svogeren, Laurids Muus, var bleven gift i 1866, hvorefter Stuelejligheden overlodes til ham. En Yndlingsbeskæftigelse for Fader blev mere og mere at dyrke sin Have. Om Eftermiddagen kunde man næsten daglig se ham vandre i Træsko og gammel Hat med Vandkanden fra Aaen op til Haven, som prangede med skønne Blomster og Frugttræer og Buske. Han var tillige især i sine yngre Dage ivrig Snedker. Haandværket havde han lært som ganske ung i Bispegaarden. Han indrettede i Lejligheden et Værelse særlig til Snedkerværksted med Høvlbænk, Save etc., og han fabrikerede mange nyttige Ting, Børnesenge til de smaa, Skabe, Hylder, Trappestiger etc.

108