FamilieminderMuusBruunFaber

Petition til de raadgivende Provinsialstænder om, at Gejstligheden ogsaa maatte blive repræsenteret i Provinsialstanden ved Siden af Godsejerne, Borgerne og Bønderne. Det blev til en større Affære med Reprimande fra Majestæten etc. Det har været Fader om at gøre at retfærdiggøre Biskoppen overfor fremkomne nedsættende Udtalelser af Provst L. Kock i hans „Den danske Kirkes Historie“ i Aarene 1817-54. I Halvtredserne var Fader sikkert en meget levende Aand, og Bille­ derne fra denne Tid viser ham som en smuk, skægløs Mand med et udtryksfuldt Ansigt. En morsom Begivenhed er berettet fra denne Tid. Den foregik i Odense Teater, som iøvrigt i 1795 var bygget af min Oldefader, Pro­ kurator Rasmus Faber10 sammen med Købmand Johs. Bang11. En Skuespiller kopierede i 1860 i en Rolle en Overlærer ved Katedral­ skolen paa en saa nærgaaende Maade, at det faldt en Del af Tilsku­ erne for Brystet, især da andre gav sig til at klappe demonstrativt. Der blev pebet og trampet, og Forestillingen maatte afbrydes. Direk­ tøren maatte frem til Rampen og forespørge, om det slet ikke maatte fortsætte, hvortil Fader, som maa have været en af Anførerne, sva­ rede: „Jo, naar De vil spille ordentlig.“ Saa lagde de oprørske Bølger sig atter, og Spillet blev spillet færdigt. Fader var ogsaa i 1865 Medlem af en Komite, der skulde under­ søge Omkostningerne ved en Istandsættelse af Teatret eller en eventuel Nybygning. Fader gik stærkt ind for at bygge et nyt Teater, men da Flertallet nøjedes med Istandsættelsen, trak han sig ud af Komitéen. Fader havde aabenbart Trang til at give sig af med andre Ting end at gaa i Trædemøllen som Adjunkt ved Latinskolen. Hans Virke­ trang kom til Udløsning, da han 1860 deltog i Oprettelsen af Nor­ disk Museum i Odense. Antagelig skete Oprettelsen paa hans Initiativ, og han var Bestyrelsens første Formand, men ved hans Side stod Gustav Lotze12. Medens Fader repræsenterede den saglige arkæolo­

106