FamilieminderMuusBruunFaber

mødte med Skæg og uden de typiske, engelske, høje Hatte. Han an­ gives at være kommen hjem i April 1852. Hele denne lange Rejse maa have været yderst interessant og fuld af Oplevelser, og han bevarede levende alle sine Indtryk derfra 1 det kommende Liv. Han talte ofte derom med os Børn, og den lagde Grunden til hans usædvanlige Kendskab til Kunsten i Landene og da navnlig i Italien. Da Fader kom hjem, genoptog han sin Virksomhed som Adjunkt, blev forlovet med Moder og giftede sig Aaret efter i 1853. Fader var som omtalt meget litterær anlagt, og man skrev den Gang lange Breve. Foruden de tidligere omtalte filosofiske Fragmen­ ter, som vist mest var ældre, er der fra Forlovelsestiden en Mængde Digte opbevarede, velformede, lyriske Udtryk for hans poetiske Natur og fra Moders Haand mange Afskrifter af Digte fra forskellige For­ fattere. Tiden var jo den Gang langt mere indstillet paa Poesi og Følelser, end vi nu kan forestille os det i vor materialistiske Tid. Sin Lyst og Evne til at skrive Digte og Vers beholdt Fader i sit følgende Liv, det blev dog mest til Lejlighedsdigte ved de mange Bryllupper i Familien, ved Familiefester o. 1 . Men ogsaa paa andre Maader gjorde hans litterære Evne sig gældende. Strax efter at han var bleven teologisk Kandidat, udgav han i 1845 i Odense en „moralsk christelig Læsebog eller den christelige Religions Sandheder og Lærdomme oplyste ved korte Træk og For­ tællinger“ . Den udkom med en Fortale af Biskoppen. Af de forskellige korte Fortællinger vil vi Børn særlig mindes Historien om Androkles, som vi saa ofte fik Fader til at fortælle. Efter Faderens Død 1848 skrev han til Tidsskriftet „For Literatur og Kritik“ en 20 Sider lang Nekrolog over Biskoppen. Den viser med hvilken Veneration og Kær­ lighed, han havde set op til Faderen, hvis begavede Personlighed aabenbart har paavirket ham stærkt. I 1855 udgav han en Oversættelse fra Tysk af en af Weil samlet

104