FamilieminderMuusBruunFaber

DET G AM LE KØBM AND SH JEM Mit Barndomshjem! Minderne derfra spænder kun over en for­ holdsvis kort Aarrække, thi i mit niende Aar kom jeg paa Sorø Aka­ demi, og samtidig flyttede mine Forældre til København. Hjemmet i den store Købmandsgaard i Odense blev hævet, selv om Forretningen fortsattes. Den store Købmandsgaard var selvfølgelig en herlig Tumleplads for os Drenge. Ud mod Aaen en stor toetages Hovedbygning med Forhave, i Sidefløjen mod Gaden Kontorer og Butik og i Tilslutning dertil to Gaarde omgivne af Pakhuse og Stalde. Bag disse igen stor Have, Tømmerplads, en prægtig Allé langs Aaen og dertil Marker og Eng. I Sandhed et rent Eldorado for en Dreng, og jeg havde da ogsaa i videste Omfang fri Tumleplads. I selve Hovedbygningen beboede vi begge Etager, hvis Værelser var meget store, men da vi var 12 Børn jeg var den yngste og deraf 9 Pigebørn, krævedes der jo ogsaa megen Plads. Hvad der nu senere for mig maaske mest staar som et Særkende for den Tid, er den mærkelige Sammenblanding af storslaaet Her­ skabsliv og den fra den forrige Generation nedarvede Sparsommelig­ hed. Paa første Sal i Hovedbygningen var der en stor Sal, som gik tværs igennem Bygningen. Langs Væggene stod hvidlakerede Sofaer med rødt Betræk, og i den ene Ende af Salen var der en fast Tribune for Musikken, men Traktementet til Ballerne var kun skaaret Smørre­ brød og Punsch eller „Biskop“ . Til daglig Brug var Levemaaden meget tarvelig. Men naar gode Venner fra Herregaardene kom i Besøg, var der til Aften varm Gaasesteg, Ænder, Harer eller lignende. Bagerbrød var en Delikatesse. Hver Fødselsdag fik jeg saaledes et Toskillings-Franskbrød, men nede i det store, hvælvede Vaskehus stod Dejgtruget, hvori hver Uges Brødforsyning æltedes, for derefter at sendes til Bagning hos Bageren.

92