FamilieminderMuusBruunFaber

cr umuligt, hvorcneget maae niän ikke beklage, ut et AlennesKe med saa gode Evner er saa umaadelig forsømt og ej der er paa sit rette Sted. Captain Kiøbke10 fortalte en Aften at Hans Müller11 (som nu endelig er blevet forlovet med en rar godlidende ung Pige) havde sagt til 1 . Marie „Tag dem iagt, thi som man best sidder kommer Kierligheden, og saa er det forbi med ens Roe hun havde svaret „den skal være mig velkommen“ . Denne Naivité giør hende meget elsk­ værdig. Hvor jeg vil savne hende, naar jeg nu om nogen Tid, hvis Moder bliver saa vel, tager der over igien for at fortsætte Badekuure som bekom mig saa vel. Heele Familien var næsten samlet, dog var det Skade at Hans12 maatte reise til Holland. Marie8 lever da i Erindringen, giør umaadelig meget af Marie Bruun og synes best om M. P. Bruun1,J af de Herrer derovre, skjøndt hun ej kan nægte at Holl (?) er elskværdig og smuk. 2 Aar efter, den 9. Juli 1830, blev Elias B. Muus og Marie Chri­ stine Bruun gift i Fredericia, men allerede den i.Dec. 1829 havde Elias B. Muus nedsat sig som selvstændig Købmand i Kerteminde, hvor hans Fader stammede fra. Det var en smuk, gammel og god Gaard, Elias B. Muus førte sin unge Kone ind i, og ved sin Dygtig­ hed havde han hurtig faaet en god Forretning i Gang, men det synes, som om Overflytningen fra det store og fornøjelige Hjem 1Fredericia til den lille, og for Marie Christine hidtil ukendte, By har været lidt vanskelig for hende, og hun har følt Ensomhed, særlig da hendes drif tige Mand havde fuldt op at gøre Dagen lang med sm Forretning. Hendes „forstandige og ømme“ Moder Magdalene Barbara Bruun har mærket det og skriver da til hende og foreslaar, at hendes Kusine Bartholine Hviid14 kommer og besøger hende - men hun skal selv hente hende i Fredericia! Vi maa haabe, at Marie Christine fik den lille Tur til det gamle Hjem i Stand, thi 2 Maaneders Dagen efter Brevet, den 10. Januar 1831, døde hendes Moder.

89

12