Familieminder

Fra »National Tidende « November 1912: Hans varme, altid aarvaagne Medfølelse, hans Ildhu og Hjer­ tets Renhed — det var de Egenskaber, som var hans herskende og med Rette gjorde ham til en almenagtet og saare afholdt Personlighed. Hans Ræsonnements-Evne og Dømmekraft stod derimod ingenlunde paa Højde med hans fine og kloge Broders, den for tidlig afdøde Moritz Melchior, mangeaarig Formand for Grosserer-Societetets Komité, ligesom Moses først efterhaanden, i sin høje Alderdom fik det samme Drag af Mildhed over sit Væ­ sen. I sine egne Øjne var Moses Melchior først og sidst en Retfærdighedens Ridder; men saa skrøbelige er Menneske-Vil- kaar og menneskelig Formaaen, at hans temperamentsfulde Higen efter at bekæmpe den ene Uretfærdighed ofte kunde, ved at skyde over Maalet, tvinge ham til at strejfe Uretfærdigheden i modsat Retning. Men i hans sidste Aar blev han mere og mere en elskelig Olding, som for vide Kredse af vort Samfund med Rette stod som Personliggørelsen af Borgersind og redelig Samfundsvillie. »Illustreret Tidende « gjengiver i sin Nekrolog følgende: Overrabbineren havde fra paalidelig Kilde faaet højst alar­ merende Efterretninger fra Rusland. Paa en nærmere bestemt Dag skulde der anrettes et stort Pogrom, Massedrab af Jøder. En af disse sørgelige Forfølgelser, som gaar ud over en Masse uskyldige Mennesker. Det var Overrabbinerens Tanke, at Moses Melchior skulde gaa til. Kong Frederik og bede ham forsøge at paavirke Czaren, saa at den planlagte Forfølgelse kunne forhindres. Moses Melchior raadede Overrabbineren til selv at gaa, han var jo dog langt mere kvalificeret dertil; men denne blev ved sit og Moses Melchior søgte Privataudiens hos Kongen. Kong Frederik hørte opmærksomt paa den gamles Beretning, men beklagede at maatte afslaa hans Bøn. Det var en Princip-