FajancefabrikenAluminia_1863-1913

5 —

—

B a ad sm an d s s træ d e o g P r in d s e s s e g a d e pa a en Grund , han kuriøst nok h a v d e køb t af „D e n kgl. P o rc e la in sfa b rik “ , med den H e n sig t at benytte F a n g e r n e i det v e d Siden af lig g e n d e Fæ n g s e l som D rejere o g Fo rm ere , m ed e n s M a s s e n b lev lavet pa a Fab riken , o g V a r e r n e b le v b rændt i F ab riken s Ovne. D er skal h a v e væ r e t én lille R a a g o d s o v n o g én G latovn , o g Ind retningerne skal h a v e væ re t de simplest mulige. D e s væ r r e har man ikke den G a n g haft Fø le lse n af, at det vilde væ r e af Interesse for Eftertiden at vide n o g e t

om de d a væ re n d e Forhold . Det lidet, der v id e s om F a ­ briken pa a Christian shavn , er b eva ret g e n n em mundtlig O v e r ­ levering. Til F a b r ik sm e s te r fik S c h iø tt en u n g E ng lænd er, William Edwards , hvis F a d e r va r F a ­ b riksmester pa a G u s ta v s b e r g i Stockholm . Han lærte F a n ­ g e r n e op til at dreje, o g han b e s ø r g e d e B rænd in g, M a s s e ­ lavn in g osv. Det har vist væ r e t ret b ry d som t for ham.

D o g , han b esad sin Nations H o v e d e g e n s k a b , en utrættelig E n e r g i — parret med n o g e t Stivsind — o g han g e n n em ­ førte det, han skulde. F ab riken k om altsaa i Gang . V a rerne har sikkert ikke væ re t de bedste. A t sætte F a n g e r til som P lig tarbejd e at lave Terrin er o g andre mere eller mindre nyttige, for ikke at sig e skønne, Sag er, tror man næpp e nutildags paa H e n sig tsmæ ssig h ed en af. M e n det g ik alligevel, d o g næp p e efter Forven tn ing . Thi at Driften af denne F ab rik ikke i de første A a r har