Fællesrepræsentationen_1879-1904

SOM LED I TIDEN. 83 er ikke bleven staaende ved denne Sag i sin store Alminde­ lighed. Den er ogsaa traadt op i flere specielle Tilfælde. Den har saaledes i 1880 paatalt, at Staten med Forbigaaelse af Fabriken Skandia tog sine Jernbanevogne fra Udlandet, og i 1902 har den ført Anke over, at Seletojsbespændingen, der skulde bruges ved nogle særligt bevilgede nye Feltkanoner, bestiltes i Udlandet. Det er den Myndighederne paahvilende Pligt overfor saavel Landets samlede Industri som overfor den stedlige Industri, den gjentagende og næppe helt uden Held har gjort sig til Talsmand for. Ja selv i det vanskelige Sporgsmaal om Straffe-og Tvangs­ arbejdsanstalters Forhold til den private Industri har den for­ mentlig udrettet, hvad der paa nogen Maade kunde udrettes; i alt Fald har den bidraget Sit til, at faa dette Sporgsmaal fornuftigt belyst (se dens Meddelelser, III, S, 12 7— 36; IV , S. 338—48). Storst Arbejde har den paa det her omhandlede Omraade dog ubetinget haft i den evindelige Toldsag, lige fra den i 1882 indsendte en med en Række Bilag fulgt lang Henvendelse til Landstingets Toldudvalg, indtil Sagen i Marts 1900, i alt Fald for en Tid, maa siges at være bort­ falden ved den Erklæring fra Landstinget, der konstaterede en principiel Uoverensstemmelse i Henseende til Sagens Gjennem- førelse mellem Rigsdagens to Ting. Sagen blev lagt Fælles­ repræsentationen paa Sinde allerede ved det stiftende Møde i 1:879, ° g senere have de stadig tilbagevendende Toldforhand­ linger i Rigsdagen Aar efter Aar holdt den i Aande, foruro­ liget den og tvunget den til Arbejde. Her har den dog, hvad den altid med Paaskjonnelse har erkjendt, ikke staaet ene. I den 1888 til Bevarelse og Fremme af dansk Haandværk og Indu­ stri stiftede Forening »Det nationale Arbejde« har den stadig haft en god Medhjælp. Allerede 1890 stod de to Foreninger sammen i at virke for Dannelsen af et saa kaldet Toldraad, og 6 *