Fællesrepræsentationen_1879-1904

78

SOM LED I TIDEN.

ligt oplærte, de skulde sikres mod Udbytning, og paa den anden Side skulde Mesterne kunne regne med, at Lærlingene blev hos dem Læretiden ud, saaledes at de i de sidste Aar kunde faa Godtgjorelse for, hvad Lærlingen i den første Tid havde kostet. Og saa blev der endnu lagt Vægt paa en Be­ stemmelse om, at ingen Mester, der ikke var faglært, d. v. s. ikke selv havde aflagt Svendeprøve, maatte antage Lærlinge til Oplærelse. I Overensstemmelse hermed tilskrev Fælles­ repræsentationen Indenrigsministeriet, og i 1880 blev i Hen­ hold hertil et Forslag til Lo v om Lærlingeforholdet forelagt i Landstinget. Men den provisoriske Politiks T id var ikke gunstig for Lovforslags hurtige Fremme. Først under 30. Marts 1889 udkom Loven, og saa endda langtfra i den Skik­ kelse, som Fællesrepræsentationen havde ønsket, hvorfor den ikke blev modtagen med ublandet Tilfredshed. Men lidt efter lidt blev det dog erkjendt, at den var et Skridt frem. Der var ved den skabt et Grundlag, som der kunde bygges videre paa, og i 1900 blev Sporgsmaalet om en Revision af Loven for A lvo r taget op, hvad der førte til et Udvalgsarbejde sam­ men med Handelsstandens Fællesrepræsentationer, hvorefter der i Ju li 1903 til Indenrigsministeriet blev indgivet en om­ hyggelig affattet Udtalelse fra Fællesrepræsentationen om Loven med en Række Forslag til Ændringer, af hvilke den betyd- ningsfuldeste var det allerede tidligere forgjæves fremsatte Forslag, om at det kun maatte blive tilladt Haandværkere eller Fabrikanter, der selv vare faglærte, at antage Lærlinge. Vende vi os herefter til Svendene, da blev Fællesrepræ­ sentationen meget snart gjort opmærksom paa, at deres frie Rorelse var begrænset ved en gammel Politibestemmelse. En Forordning af 10 December 1828 angaaende Foranstaltninger for at hindre rejsende Haandværkssvendes Omflakken, havde bl. A. paabudt, at rejsende Svende skulde være forsynede med