Fællesrepræsentationen_1879-1904

61

2 5 a a r i k o r t o m r i d s .

sentationen efter Fabrikant Meyers Mening ikke maa staa fremmed overfor nogensomhelst Bevægelse, der kan faa Ind­ flydelse paa Haandværket eller Industrien. Som ny Formand søgte han strax at vinde Styrke ved Alliancer. I Marts 1890 er han i Avdiens hos Finansminister Estrup sammen med Formændene for henholdsvis Haandvær- kerforeningen i Kjøbenhavn Bagermester C. Lichtenberg og for »Det nationale Arbejde« Grosserer og Fabrikant Holger Petersen, det gjælder om at bekæmpe et af Frihandelens Told- reformforening foretaget Skridt, og i Marts 189 1 er han i Avdiens hos Indenrigsminister Ingerslev sammen med Repræ­ sentanter for de samme Foreninger, hvortil endnu kom For­ manden for Industriforeningen i Kjøbenhavn, Hof-Juveler C. Michelsen; denne Gang gjaldt det Regeringens Lovforslag om Oprettelsen af en Frihavn. Men interessantest er det, at han allerede den 30 November 1889 sammen med Formanden for Handelsstandens Fællesrepræsentation Gehejmeetatsraad Tietgen er i Avdiens hos Indenrigsministeren angaaende Næringslovens Revision, et Skridt, der førte til, at Regeringen i Maj 1890 nedsatte den saa kaldte Næringslovskommission, af hvis 25 Med­ lemmer ikke mindre end 12 kom til at repræsentere Haandværk og Industri, de 8 efter Forslag fra Fællesrepræsentationen. Paa dette saa ofte debatterede, vanskelige Omraade blev der med andre Ord ved en klog og resolut Optræden næsten øjeblikkelig naaet Alt, hvad der fornuftigvis kunde naas. Da Regeringen i 1893 fremsatte et Forslag til Lov om Nærings­ drift, var det væsentlig imødekommende overfor Haandværkets Ønsker, og da derpaa Folketinget stadig udskød dets Behand­ ling, blev Uviljen over, at der paa dette Punkt kun vanskeligt kan opnaas Noget, et overfor Fællesrepræsentationen og dens Virksomhed absolut samlende Moment. Fællesrepræsentationen og dens Formand steg i Betydning, og Alliancen med Han