Fællesrepræsentationen_1879-1904

25 AAR I KORT OMRIDS. 51 af 27 Medlemmer bestaaende Repræsentantskab med den af det valgte Bestyrelse paa fem Medlemmer forsvinde, idet de til Gjengjæld bestemte, at de aarlige Afdelings- eller Delegeret­ møder, som uforandret vedblev, hvert fjerde Aar skulde sam­ mentræde til et Fællesmøde med Bestyrelsen, der istedenfor fem fik fjorten Medlemmer, af hvilke enhver af de tre A f­ delinger valgte fire, medens Fællesmødet hvert fjerde Aar valgte dens Formand og Næstformand. Fjærnelsen af Repræsentant­ skabet, der stod som et unødigt Mellemled, gjorde, at Admi­ nistrationen blev simplere og Sammenknytningen Landet over inderligere, og saa indførte de nye Love desuden forskjel- lige Smaaforbedringer f. Ex. i Henseende til Udbetaling af Rejsegodtgjorelser og Dagpenge, i Henseende til Regnskabs- aaret, der oprindelig havde gaaet fra 1 Avgust til 3 1 Ju li, men nu blev gjort lige med Kålenderaaret, o. s. v. Efter den saaledes skete Lovforandring var Formands­ valget ikke længer bundet til Kjøbenhavn. Bestemmelsen her­ om, som Rustmester Christensen havde lagt saa stor Vægt paa, faldt med de gamle Love ligesom det Repræsentantskab, for hvilket Adjunkt Bischoff, Fællesrepræsentationens væsent­ lige Stifter, strax var bleven Formand. Men ingen af disse Mænd fandtes heller mere indenfor Fællesrepræsentationens Rækker. Christensen var allerede den 2 Februar 1883 afgaaet ved Døden, og Bischoff havde i Ju li 1885 trukket sig tilbage paa Grund af Svaghed. I hans Sted var Farver og Fabrikant C. Edv. Gesner (Silkeborg) traadt til, og i Spidsen for Fælles­ repræsentationen stod den Mand, der ogsaa som Formand for den kjøbenhavnske Industriforening var bleven Christensens Efterfølger, Direktør Philip Schou. Det var ved hans Initiativ, at Fællesrepræsentationen havde faaet de nye, friere Love, der dog ikke kom ham, men hans Eftermand til Gavn, ti ikke længe efter at de vare vedtagne, trak Schou sig tilbage. Alle-