Fællesrepræsentationen_1879-1904

20

FRA TIDEN FOR.

havde staaet i Handelslære og derefter havde været Brænde­ vinsbrænder, Fragtmand og Langsavskjærer, for han blev T øm ­ rer; men det var som Kjøges storste Tømmermester, at han i 1847 blev den væsentlige Stifter af Byens Borger- og Haand- værkerforening. Nu staar kun Jylland tilbage. Men denne Landsdel, der er Danmarks storste, spiller ogsaa den storste Rolle. For Næringslovens T id var her ni Foreninger: Borgerforeningen i Hobro (1844), Haandværkerforeningerne i Aarhus, Randers og Aalborg (1848), Haandværker- og Sangforeningen i Hor­ sens (1849) samt Haandværkerforeningerne i Frederikshavn {18 54 ), Grenaa (1854), Sæby (18 5 5 ) og Skive (18 57). Hertil kom i 18 6 1 to Haandværkerforeninger henholdsvis i Vejle og Ringkjøbing og saa i 1862 og 1863, altsaa i den T id, da det ministerielle Cirkulære af Januar 1862 virkede, følgende syv Foren inger1 Den borgerlige Forening i Nibe, Haandværker- foreningen i Fredericia, Haandværker- og Industriforeningen i Nykjøbing paa Mors, Foreningen af Haandværkere og Industri­ drivende i Kolding, Arbejderforeningen i Hjorring, Haand­ værker- og Sygeforeningen i Løgstør samt Haandværkerfor- eningen i Silkeborg. Hvad der her er ejendommeligt, er den gjennemgaaende Brug af Navnet Haandværkerforening, Noget, der utvivlsomt vteer levende Konservatisme. Selv den saa unge Plads Silke­ borg faar en Haandværkerforening. O g det er i denne Hen­ seende ogsaa værd at lægge Mærke til, at Byerne Frederiks­ havn og Skive i deres Foreningers Navne paa en vis Maade endog gaa et Skridt tilbage; fra at være Haandværkerfor­ eninger gjores de i 1865 til Borgerforeninger. Det er kun Nykjøbing paa Mors og Kolding, der tor have Noget med Industri at skaffe; og helt mærkeligt er det da, at H jorring i 1862 opretter en Arbejderforening, som Alle kunde blive Med