Fællesrepræsentationen_1879-1904

14

FRA TIDEN FO R .

utrættelig Arbejdsomhed, men en skarp og sej Energi, der bar ham frem over alle mødende Vanskeligheder, deriblandt de smaa Kaar, han som ægte Haandværker stadig kæmpede med. Han var med at stifte Haandværkerforeningen i Ny- kjøbing ( i 852), og han var med at stifte Industriforeningen (1863), i hvilken han blev Formand — den ovenfor nævnte tredje — og han var vedblivende Formand i Industri- og Haandværkerforeningen ( 18 7 1) . Han ordnede den lolland- falsterske Sammenslutning, og han ønskede endnu videre For­ bindelser. Paa hans Foranledning havde Industriforeningen i Nykjøbing i 1867 udsendt en Opfordring til alle Industri- og Haandværkerforeninger udenfor Kjøbenhavn 0111 Oprettelsen af en Fællesforening, men her fulgte Heldet ham ikke. Han blev ikke den, der førte en saadan storre Sammenslutning igjennem, men derfor skal Sagen dog nævnes her, og det saa meget mere som Sammenslutningstanken muligvis alt var oppe hos ham i 1856 (s. ovfr. S. 9). Han, den helt igjennem ægte Haandværker, havde ikke hilst Næringsloven med Glæde, men han saa paa den anden Side ingen Grund til at frygte den saa stærkt, blot Haandværkerne holdt sammen. Her var Maalet, som han altid saa hen til og altid var ivrig for. Vende vi os herefter til Fyn, da træffe vi helt andre Forhold. Her staa vi bl. A. overfor Odense, der fra gammel T id havde ønsket at kunne optræde som Øens Centrum, ogsaa i Haandværker- og Industriforhold. Men der var dog ogsaa Andre, der vilde tale et Ord med. Fra Snedkernes Lavshus i Assens var der i 1835 udgaaet et Opraab til Landets Kjøb- stadhaandværkere 0111 samlede at paatale deres Rettigheder overfor de rundt om opstaaende Landhaandværkere, og i Ja ­ nuar 1836 afholdtes saa — i Odense forøvrigt — et Møde af Fyns Skomager-, Skræder-, Smede-, Snedker- og Bødkerlav, hvem det af Øvrigheden dog kun tillodes at forhandle Lav