Fællesrepræsentationen_1879-1904

SLUTNING.

9 8

ring er dens Maal dog efter bedste Lejlighed at bidrage til den danske Industris og det danske Haandværks Udvikling uden ensidigt at tage Parti, og direkte har den aldrig deltaget i den hidsige sociale Kamp. Fra sin første T id har den syslet med Voldgiftssporgsmaalet, dens Formand har to Gange været Mægler ved Arbejdsnedlæggelser, og i 1894 rakte den Haan­ den til, at daværende Direktør L. Bramsen paa Aarets Dele­ geretmøder indledede en Drøftelse af hans i Rigsdagen ind­ bragte Lovforslag om Arbejdsretter og Enighedskamre. Fællesrepræsentationen er en konservativ Institution. Den lykønskede Kongen og Dronningen ved deres Guldbryllup i 1892, ligesom den foranstaltede en Adresse indsendt ved Kongens 4oaarige Regeringsjubilæum i 1903. Men dens Konservatisme har ikke ladet den staa med lukkede Ojne, hvor der var Noget for den at se, og saaledes da ikke heller overfor den uhyre Sam­ fundsudvikling, hvis ustanselige Arbejde daglig føles i Stort som i Smaat, og som selvfølgelig har vist sig i Fællesrepræsentatio­ nen selv. Det var for at værne om de smaa Hjem, at den i 1893 deltog i Kampen mod de da opkomne »Stores«, men Adjunkt Bischoffs Efterfølger som Formand for Repræsentant­ skabet C. Edv. Gesner er et Exempel paa, at de smaa Bedrifter, selv om de styres med Dygtighed, ofte maa ligge under i Kon­ kurrencen. Da han i 1886 blev valgt til Repræsentantskabets Formand, stod han som Farver og Fabrikant i Silkeborg, men da han i 1902 afgik ved Døden, var han Forstander for Byens tekniske Skole. Det var i Mellemtiden gaaet stærkt ned ad Bakke med Kjøbstadfarverierne, de bukkede under i Kam­ pen dels med en Række rent diminutive nye Landvirksom­ heder, dels med Hovedstadens storindustrielle Maskinfarverier. Der er her en Forskydning, som det er umuligt at se bort fra. Da Garver Trautner 1902 ved Delegeretmødet i Hobro talte for Oprettelsen af Haandværkerbanker, gjor han da ogsaa