FR.SchiøttChristiansborgSlot

»Mezzaninen er bortlalden i Rigsdagsfløjen, men beholdt i Foibindelscsflojcnc mod Slotspladsen, hvilket bliver end mere paafaldende ved den Beklædning med rode Sten, som Slottets ovre Irtager have faaet, og hvorved det jo vilde skille sig saavel fra Bygningerne om Ridebanen som Ira Slotskirken, Facaden mou Slotspladsen gør et tungt Indtryk med deres brede, svære Midtparti, i hvilket der var anbragt cn Underkørsel. Slottets Midtparti, flankeret al 2 smaa laarne, har maaske til Hensigt at hjælpe paa Hojdeforholdenc. Dette er ikke lykkedes, og Taarnene indbyde til uheldige Sammenligninger med Pavillonerne ved Mar­ morbroen. -— Riddersalen . . . burde hellere have ligget mod Nord. Højesteret gør sig ikke gældende i Slotsbygningens Ydre, men Lokalerne ere iovrigt ikke uheldigt ordnede undtagen Arkivet.«

Desuden fremsattes forskellige Anker mod Detailler i Projektet.

Al dette

Projekt gengives nogle Blade i Pig. 58 — 63.

Kongeboligen omfattede det meste af Sidefløjene, de mindre Kommunikations­ bygninger samt den med Udsparing af to smaa Lysgaardc genopførte Ridebane­ fløj; den havde Kælder, Damectage, underste Mezzanin, Kongeetage, cn øverste

lav Mezzanin i Hovedgesimsens Frise samt Mansardtag, kronet af et Gitterværk. Hovedfløjen havde mod Gaarden 2 Frem­ spring og mod Ridebanen, foruden de gamle Endefremspring, 2 mindre med Spir prydede Fremspring paa Siderne af Underkørselen. —- Rigsdagsbygningen omfattede foruden de store Kommuni­ kationsbygninger og korte Partier af Sidefløjene hele Slotspladsfløjen med Tilføjelse af et Fremspring mod Gaar­ den og cn Udvidelse af Midtfremsprin­ get mod Slotspladsen. Denne Bygning havde — afset fra Kommunikations­ bygningerne -— Kælder, Damectage, Kongeetage, cn Mezzanin under Hoved­

FIG. 6 0 . CHRISTIANSBORG SLOT. ARCHITEKTER L. H. KNUDSEN OG G. STEENBERG.

gesimsen samt et med Gitter kronet Mansardtag. — Forbindelsen mellem de to Bygningskomplexer skete ved lave Portbygninger, der foruden Porthvælvingen havde enMezzaninetage. — Dameetagerne i begge Bygninger og i Kommuni­ kationsbygningerne samt Slotsbygningens underste Mezzanin vare klædte med Puds, de øvre Dele af Facaderne samt Kommunikationsbygningernes Mezzaniner med røde Mursten, de dekorative Led udførte i Sandsten eller Puds, de stejlere Tagflader med glaserede Sten, de fladere Tagdele og Spirene dækkede med Kobber. I Rigsdagsbygningen (Lig. 61 og 63) kom man gennem en aaben Forhal og Gennemkørsel (A) og en lukket Forhal (B) til en stor Vestibule (C ) med bag­ vedliggendeGarderober og derfra ad et mod Slotsgaarden vendende Trappeanlæg (D) tilKongeetagen, hvor gennemgaaende Korridorer (E) førte til de forskellige Lokaler. Midt i Bygningen laa Fællessalen (F), der gik op i Mezzaninen og paa de tre Sider var omgivet af Gallerier og Loger; Kongens, Hoflets og Diplo­ maternes Loger paa den mod Slotskirken vendende Side. Gennem Foyers (G) kom man til de to Mødesale, Landsthingets (H) hen mod Ministerialbygningerne, Folkethingets (I) hen mod Slotskirken. Begge Sale gik op i Mezzaninen, havde ligesom Fællessalen Ovenlys og vare paa de 3 Sider omgivne af GallericUog Loger, Kongens, Hoflets og Diplomaternes Loger med tilhørende Forværelser, Vestibuler, Saloner og Frappeanlæg hen mod Fællessalen, ligesom ogsaa Referentgallerierne, til hvilke der mod Slotsgaarden sluttede sig Arbejdsværelser og Budstuer. Mellem

— LXXXVJII —