FR.SchiøttChristiansborgSlot

endnu en tofags Modtagelsessalon og endelig et tolags Sovegemak med tilhørende Paaklaednings- og Badeværelser. I øverste Mezzanin, der kun strakte sig over Ridebanefløjen og et Pag af hver Sidefløj, fandtes dels Værelser for de kongelige Børn, dels disponible A f­ trædelsesværelser, og i Tagetagen laa Værelser for Betjening, Kongens Garderobe samt Møbel-, Linned- og Pulterkamre. Højesteret laa i Nordfløjens Dameetage (Fig. 50) med to Indgange — hen­ holdsvis for de Tilforordnede i Retten og for Publikum — fra Prinds Jørgens Gaard. Fra den for Publikum bestemte Indgang (nærmest Kirkeporten) kom man ind i en tofags Forsal, og derfra til den 4 Fag lange Retssal, bag hvilken der laa et tofags Værelse for Assessorerne. Den for disse bestemte Opgang førte til et Garderobeværelse, et tofags Læse- og Bibliotheksværelse, 2 tofags Værelser, henholdsvis for Protokolsekretærerne og for Justitiarius, en Budstue og 2 Advokatværelser, alle mod Slotsgaarden. Justitskontoret, Justitssekretærens Værelse og Arkivet laa i underste Mezzanin ud mod Prinds Jørgens Gaard. Det fjerde til den endelige Konkurrence indleverede Projekt, mærket F. R., skyldtes H. C . A m b e r g . Om dette, hvoraf nogle Blade gengives i Fig. 3 2 — 37, udtaler Komiteen bl. a .: »Den anvendte Barokstil maa vel siges snarere at gøre et noget stift og tørt end gratiøst og flot Indtryk, navnlig er Midtpartiet mod Slotspladsen blevet tungt og uheldigt, maaske som en Følge af Konkurrentens iøvrigt anerkendelses­ værdige Stræben efter at bevare saa meget af Ruinen som muligt. Ogsaa Mez­ zaninen er bevaret i begge Bygninger. Da Konkurrenten imidlertid indsaa, at det ikke gik an at lægge Rigsdagssalene op i Beletagen, har han ment at kunne komme udover denne Vanskelighed ved at sænke Salenes Gulv til Mezzaninens Niveau og at omdanne alle Vinduesfordybningerne i denne Etage til smaa luk­ kede Kabinetter i umiddelbar Forbindelse med Salene. Rent bortset fra de æstetiske Betænkeligheder, som et sligt Arrangement kunde have, bliver Følgen, at medens Formands- og Ministerværelser, Konversations- og Læseværelser komme i Mezzaninen, optages Beletagen af Forværelser m. v. til Tilhørere, Referenter, Avisbude o. s. v.« Som det vil ses af Fig. 52— 54 havde Architekten genopført Slotsfløjen mod Ridebanen med tilhørende Taarn, og han havde i Facaden mod Slotspladsen omdannet Endefremspringene til Taarne, rykket Midtpartiet noget frem og mod Slotsgaarden tilføjet en Udbygning til Trapperum etc. Sidefløjene vare gennem­ brudte, saaledes at Bygningskompleksets to Hoveddele fremtraadte som selvstændige Bygninger, kun forbundne med lave Gitterhegn. Rigsdagsfløjen havde foruden Kælder, Dameetage og underste Mezzanin en Kongeetage, medens Slotsfløjens Midtparti dertil endnu havde en øverste Mezzanin. Ved den kunstneriske Ud­ styrelse var i høj Grad benyttet Motiver fra Christian V I’s Slotsbygning. Mur­ fladerne vare tænkte pudsede, de dekorative Led af Sandsten, de stejlere T ag­ flader af glaserede Sten, de fladere Tagdele med Kobberdækning; Taarnene skulde dækkes med Kobber, her og der forsynet med nogen Forgyldning. I Rigsdagsbygningen (Fig. 55 og 57) førte Porten fra Slotspladsen ind i en stoi Vestibule (A ), bag hvilken en Hovedtrappe (B) gik op til underste Mez­ zanin, hvorfia gennemgaaende Korridorer (C) løb gennem hele Bygningskom- plexet. Midtpartiet mod Slotspladsen optoges i denne Mezzanin og Kongeetagen af Fællessalen (D ) med omgivende Gallerier, deraf et stort amfitheatralsk Galleri Endelig fremføres forskellige Erindringer om Placeringen af enkelte Lokaler i Slottets tre Hoveddele.

— LXXX—-