FR.SchiøttChristiansborgSlot

Kælderen var anvendt til Økonomilejlighed samt \ arme- og \ entilations- apparater, medens den til disse fornødne Drivkraft af Hensyn til Kxplosionsfaren var anbragt i en af Gaardene udenfor Slottet. Hovedindkørselen var ligesom i det tidligere Projekt forsynet med 3 Port- aabningcr og paa deres Sider anbragtes to nye Hovedtrapper. Pra Vestibulen paa venstre Side kom man i Dameetagcn gjennem Kongens For- og Adjutant- gemakker til Audiensværelset, der stod i umiddelbar Forbindelse med Arbejds- og Toiletværelserne, hvilket sidste igen stod i Forbindelse med Sovegcmakket. Paa den anden Side af dette i Svdtfojen laa Dronningens Værelser med de dag­ lige Spisesale og særlig Tilkørsel under Kolonnaden. Pag disse Rum lob en Korridor, der fik Lvs fra nvanlagte Lysgaarde, og ind mod Gaardcn laa Værclscr for det betjenende Personale, medens underste Mezzanin indeholdt Lejligheder for Hoffets Damer og Kavallerer. Damcctagen paa højre Side al Porten skulde benyttes til Hofmarskallat og andre Hof- og Statsinstitutioner, — saaledes fol­ en Del af Nordfløjens Vedkommende til Højesteret, og i Mezzaninetagen paa denne Side var Boliger for Hofcmbcdsmænd. Kongeetagen indeholdt i Nordfløjen en fyrstelig Gæstelejlighed, i de andre Pløje Festlokalerne med Riddersalen i

ITG. 23. PROJEKT TIL EN RIGSDAGSBYGNING I CH R1STIANSGADE. 1886.fsT U E E T A G H N . ARCH 1 TEK T THEOPHILUS HANSEN.

Slotspladsfacadens Midte, gaaende op i dennes fulde Højde. O ver Kolonnaden var anbragt en Vinterhave til bekvemmere Forbindelse mellem Sidefløjene. Rigsdagsbygningen var tænkt anbragt paa den alt tidligere foreslaacde Plads i Christiansgade, om hvilket Pladsvalg D h s s a u skrev til H a n s e n : » . . . jeg vil ligefrem tilstaa, at den ikke har tiltalt Nogen og at det maaskc er Hovedgrunden til, at Landsthingct foretrak at komme tilbage til Slottet fremfor at skulle være paa et saa afsides liggende Sted, hvor Bygningen ikke vilde komme til sin Ret særlig som monumental Bygning«. Ministeren gav da ogsaa senere i Folkcthinget Anvisning paa andre Grunde, saaledes den Grund ved Frederiksholms Kanal, hvor Staldmestergaarden m. m. ligger, eller den civile Materialgaards Grund paa den anden Side af Kanalen. Bygningen fremtraadte nu i en helt anden Form og i en anden Stil end i det Aaret forud fremsatte Projekt. Det var nu en 2 1 3 Al. lang, 83 Al. dyb Bygning i byzantinsk Stil, opført af røde og gule Mursten med Granitsokkel, og med Anvendelse af Sandsten til Vinduer, Døre og Dæksten over Gesimserne, Tenakotta til Forsiringerne. Medens Tagfladerne vare belagte med Zinkplader, vaie Kuplerne i Jernkonstruktion, forneden beklædte med Skifer, foroven med

— XXXXVIII —