FR.SchiøttChristiansborgSlot

etc. udarbejdede H f.r h o ld t et Udkast, hvorefter der var saa god Plads, at »det muligen er tvivlsomt, om der, naar de vestlige Pløje sammenbygges, kan blive Brug for dem, alene i de nævnte Øjemed«. I Vestfløjens Beletage med \ induet mod Ridebanen anbragtes Kongens og Dronningens Dagligværelser, i den til­ stødende Del af Nordfløjen de daglige Modtagelsesværelser, Spisesal etc., medens Resten af denne Fløj samt Østfløjen anvendtes til de ved store Hoffester foi- nødne Sale og Riddersalen. I Mezzaninetagen anbragtes under den kongelige Lejlighed i Vest- og Nordfløjen Haandbibliothekct samt Værelser for det tjenende og opvartende Personale, i Resten af Nordfløjen og Østfløjen Civ illistens Kon­ torer og Værelser for Hofdamernes Betjening. Dameetagen indeholdt under den kongelige Beboelseslejlighed Vagtlokaler og \ æreiser for Adjutanter og Kavaleiei samt i den øvrige Del Overhofmarskallat og Kabinetssekretariat med tilhørende Embedsboliger. Udvalget, der billigede dette Forslag, indstillede derfor, at Lovforslaget gaves følgende Indhold: »Til Forarbejder paa Byggepladsen og til Tilvejebringelse af de fornødne Tegninger og Overslag til Gjcnopførelscn af Christiansborg Slot paa Grundlag af den af Friherre Hansen dertil udarbejdede Plan, dog med den Forandring deri, at den gjenopførte Bygning baade skal afgive Plads til en Kongebolig og til Rigsdagen, bevilges 300,000 Kr«. Dette Forslag, der subsidiært støttedes af Indenrigsministeren, vedtoges i Landsthinget, men i Folkethinget kom det ej længere end til 1. Behandling, og den af Ministeren paa Finantslovforslaget for 1883—86 søgte Bevilling nægtedes. Landsthingets, sikkert af K a y ser inspirerede Betænkning kan ikke siges fri for at være lidt smaatskaaren, uden Blik for det architektoniske Krav paa en symmetrisk Anordning, ej alene af Facader, men ogsaa af Rumfordeling. Man oversaa, at Rigsdagens Anbringelse i en af de brede Fløje, Vest- eller Østfløjen, ej alene skaffede den bedre Plads, men ogsaa i det ydre og det Indre kunde give Rigsdagsfløjen en ganske anden selvstændig og med Kongeboligen lige be­ rettiget Karakter, end naar den henlagdes i en Bygningsdel, der altid var og maatte blive en Sidefløj, og Dispositionen var i mange Retninger uheldig. Det, der vel særligt skabte Modstand mod Hansens Projekt til et Rigsdagshus paa den ham anviste Grund, var de historiske Hensyn, som Kommissionen af 1879 var gaaet saa let over. I dens bl. a. af J. D. H e r h o ld t , A. D. J ø r g e n s e n , F. M e ld a h l, J. J. A. W o r s a a e og J. T. Z e i.tn e r underskrevne Betænkning havde man viet hele Tøjhusarealet med »lange Tøjhus« og »gamle Bryghus« til Ødelæggelse for at skaffe Plads for Rigsdag, Bibliothek og Museum, ogsaa Prindsens Palais havde Kommissionen dødsdømt, og man havde været enig om, at enhver Place­ ring af Rigsdagen i Christiansborg vilde blive utilfredsstillende. Og saa, da Han­ sen udkaster en Plan til en Rigsdagsbygning paa den ham anviste Grund, falder man ikke over Kommission og Ministerium, men over Architekten. — H e r h o ld t s Projekt var i mange Henseender uheldigt, hvorfor H a n se n da ogsaa to. 8. 1885 i sin Dagbog skriver: »Jeg har idag ærgret mig lidt over Herholdts Plan til Rigsdagslokalernes Anbringelse i Slottet, thi det vilde paa hans Maade fuldkommen lykkes at øde­ lægge det«.

— x x x x iv —