FR.SchiøttChristiansborgSlot
8.000.000 Kr. »
75.000 10.989 -
De fire Kommunikationsbygninger . . .
9
1.158 - 24
Ridehus og Vognremise...................... Slottets Brandredskaber........................ Møbler og Inventarium paa Slottet . . Højesterets Bohave og Bøger............. Sølvkamrets Guldtøj.............................
2.500 -
»
381.108
2.000
« - 75 9 9 9 1 - 2 j
Sølvtøj ............................... Porcellæn..........................
—
9-543 '
*
16.200
Dækketøj, Linned og Sengetøj........... Køkkeninventarium............................... Vinkælderinventarium ...........................
146 -
»
430 - altsaa 81/g Millioner Kroner, og Listen er endda næppe udtømmende. Det er ret naturligt, at dette store Landetab satte Fart i Spørgsmaalct om Nybygninger for vore Samlinger, hvoraf Malerisamlingen nu var hjemløs ligesom Rigsdagen. Der blev da ogsaa rundt om i Statsbygninger og Slotte truffet be tydelige Sikkerhedsforanstaltninger; Brandmure og Jerndøre anbragtes, Vandled ninger indlagdes, ved Prindsens Palais indkøbtes en Række Naboejendomme, for at Brandfaren kunde formindskes, etc., og nogle Samlinger have faaet eller faa nu tidsvarende Bygninger. Meget staar dog endnu tilbage, og navnlig Sagen om Christiansborg Slots Genopførelse som Kongebolig og Rigsdagshus fik en lang og lidet lystelig Forhistorie. Straks efter Slotsbranden maatte der skaffes Lokaler til de husvilde Institu tioner. Rigsdagen fik som bekendt Lokale i Fredericiagades Kaserne, det i Fre derik IV’s Tid af W. F. v. P l a t e n opførte Operahus, Højesteret flyttede ud i Bredgade i Kong Georgs Palais (opført for J. H. Bernstorff af J. G. R o s e n b e r g * ) , og Fest- samt Gæstelokaler for Kongehuset tilvejebragtes nødtørftigt i det af N. E ig t v e d for Grev A. G. Moltke byggede, Christian VII’s Palais, som Uden rigsministeriet maatte rømme og ombytte med Christian VIII’s Palais. Maleri samlingen magasineredes foreløbig og ophængtes senere delvis i den af A l b . J e n Det var dog kun en Nødhjælp; der maatte nu skaffes en ny Kunstmuseums bygning og tænkes paa en ny, værdig Bolig for Konge, Rigsdag og Højesteret, og da ganske naturligt med Benyttelse af Christiansborg Slot, den gamle histo riske Plet, hvorfra først Kjøbenhavn, siden hele Riget havde været styret, hvor saavel Arvehyldingen 1661, som Folketoget 1848 havde fundet Sted, hvor Grund loven var givet, og hvor hele vort konstitutionelle Statsliv havde udfoldet sig. Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet fik da det Hverv at skaffe en *) Se »Architekten«. B. IV A, P. 236—37. s e n opførte Udstillingsbygning ved Charlottenborg. 111. THEOPHILUS HANSENS BYGNINGSPROJEKTER.
— x x xv i —
Made with FlippingBook