FR.SchiøttChristiansborgSlot

Bag den ovenfor beskrevne, mod Kavalergaarden vendende Række \ æreiser gaar en Gang, hvis Vinduer vende ud mod den indre Slotsgaard. Dronningens Gemakker ere anbragte i den nordre Slotsfløjs Beletage. Ind­ gangen til denne Fløj er fra den indre Slotsgaard, og derfra træder man ind i en Vestibule, der er dekoreret med 2 romersk-doriske Kolonner at norsk Mar­ mor. Dronningens Trappe (Fig. 3 c og Fig. 4 a’) optager 3 Fag \ induer til Gaarden og hviler paa massive Hvælvinger. Dens Konstruktion er anderledes end den Trappe, der fører til Kongens Gemakker, idet den begynder med 2 Løb, der føre fra Vestibulen op til Stueetagen, og fra denne Etage er den bestandig konstrueret med et Midteløb, der deler sig i tvende, et til højre og et til ven­ stre, som atter i 2 Løb føre tilbage og op til den højere Etage. Alle Løberne og Reposerne ere hvælvede, og de sidste ere belagte med italiensk Marmor; Trappetrinene ere af Mahognvtræ, Gelænderne af ferniserede Broncebalustre med Mahognyhaandgreb. Væggene ere af gult Glitmarmor, Lofterne og Gesimserne af hvidt Stuk. Reposerne i de forskellige Etager ere ogsaa her dekorerede med Kolonner af norsk Marmor, 2 i hver Etage; i Mezzaninen græsk-doriskc, i Kon­ gens Etage joniske med ferniserede Kapitæler, og i Kronprindsens Etage af Com- posita-Ordenen. 1 Kongens Etage ere Vinduerne Altanvinduer og Dørene for­ sirede med Indramninger og Entablementer af norsk Marmor samt prydede med ferniserede Broncesirater; Loftet er inddelt i Kasetter og Gesimsen prydet med Stukornamenter. *) Dronningens Lakajgemak (Fig. 4 b’) er paa 2 Fag Altanvinduer mod Slotsgaar- den. Væggene ere panelerede med spartiet og betrukne med lysegrønt Lærred; om Betrækket er forgyldte Lister. Over Dørene ere anbragte 4 Landskabsmalerier af E l i a s M e y e r , C. D. G e b a u e r og H. A. G r o s c h . Loftet er hvidt med hvide Stukornamenter. Paa Pillen mellem Vinduerne er et Spejl i forgyldt Ramme, og paa Kakkelovnen staar en Vase. Gardiner og Møbelbetræk er grønt Morin. Dronningens Damegemak (Fig. 4 c’) er paa 3 Fag Vinduer mod Slotsgaardcn, og dets Vægge ere panelerede og betrukne med gult stribet Atlask med for*) Paa Trappen blev senere anbragt A. J e r ic h a u s Marmorgruppe: Herkules og Hebe, ligesom der i Nischerne paa Trappen anbragtes 18 af B is s e n komponerede mytologiske og historiske Figurer. ;Disse Figurer, atten i Tallet, alle lidt over Legemsstørrelse, vare kun bestemte til at støbes i Gibs, og deres Udførelse befingedes tillige baade ved deres Hensættelse i Blindinger og ved det afdæmpede Lys, hvori de fleste kom til at staa, men de gave vor Kunstner Lejlighed til at bevæge sig i en rig Kreds af Forestillinger. Til de fire Blindinger, som først møde Øjet paa Trappens Hvilepladser, havde Bissen valgt 4 af Danmarks ældre Dronninger, Thyra, Dagmar, Margrete, Philippa; til de øvrige 14 Blin­ dinger, som ere fordelte saaledes, at de danne som 7 Par, valgte han 7 kvindelige Fi­ gurer af den græske, og lige saa mange af den nordiske Sagnkreds, og fordelte dem saa­ ledes, at begge Sagnkredse mødtes i hvert Par. De smaa Udkast til denne Billedrække stode alt i 1838 i Kunstnerens Stue, men Udførelsen i den virkelige Størrelse blev ikke begyndt før 1841 i Rom, da Bissen modellerede Amazonen Antiope. Stadig afbrudt ved mere paatrængende Arbejder, rykkede denne Række kun langsomt frem. I 1845 udførte han Dagmar og den følgende Sommer Argiverinden Amymone. Først i 1850 begyndte han paa den nordiske Sagnkreds og modellerede Gudrun, og 2 Aar senere blev Thyra fuldendt. I Sommeren 1856 manglede der altsaa endnu 13 Figurer, men nu var det, som om Aibejdet begyndte at brænde under Kunstnerens Hænder, og i Begyndelsen af Maj 1858 vare alle Modellerne fuldendte.« (N. L. H ø y e n ’s Skrifter, I. P. 485 — 86 .).

— xiv —