EventyrUdlandet_1905

222 Aften havde nydt sit sædvanlige „mezzo caldo“ sammen med Ravnkilde i „Café C a rlo “, blev han fulgt gennem Korso af et Par Banditter, som gennem Vinduet havde lagt Mæ rke til, at han havde vexlet større Pengebeløb. Da Batzmann naaede ind i den snævre, mørke „Via dei pontefici“, vilde de to Fyre kaste sig over ham; men Batzmann undløb, og da hans Ben var lige saa lange som hans Paradoxer, naaede han „Palazzo C o re a “, hvor den skandi­ naviske Forening havde sit Lokale. De to Ban­ ditter lod sig imidlertid ikke skræmme, men forfulgte ham lige op til Foreningens Dør, hvor han maatte værge sig med sine lange Ben, me­ dens han samtidig ringede paa Klokken. Og først da Kustoden kom, tog Banditterne Flugten. Båtzmann’s Efterfølger, baade i Sekretariatet og som Bibliotekar ved Foreningen, blev den senere saa bekendte Kunsthistoriker Dietrichson, som i „Svundne T ider“ med stor Sympati og Kærlighed har skildret Skandinaverne, de ro­ merske Forhold og sin stille, beskedne Bolig, hvor han, skønt hans Kaar dengang var meget knappe, samlede sine skandinaviske Venner. Jeg sender ham med disse Linier en varm Tak, ikke alene for den Vinters Samliv, men ogsaa for den Inderlighed og Begejstring, hvormed han omfat