EventyrUdlandet_1905

216 for sin „Kain paa F lug ten“. Olrik tegnede godt og malede heller ikke saa ilde; men der var i hans Penselføring noget slikket og glat, som i høj Grad skadede hans Talent. Desvæ rre kunde han ikke selv se dette, og naar man gjorde ham opmærksom herpaa, svarede han blot, som til næsten alt andet, hvad man in d v e n d te : „Det synes jeg dog ikke.“ Men netop i denne Replik laa G runden til, at Olrik aldrig blev nogen stor Maler. Hans „Kain“ kom paa Udstillingen og blev særlig ilde medtaget af Julius Lange, som ganske mod Sædvane skrev en Kritik, der ikke var fri for at være noget drengeagtig. Olrik blev rasende, og hævnede sig paa en ganske original Maade ved stadig at bæ re denne Kritik hos sig, og hver Gang Julius Langes Navn blev nævnet, sagde han: „Ja nu skal De høre, hvorledes han k ritiserer,“ og saa læste han hele Remsen op, til han kunde den udenad. At der til saa mange Kunstnere maatte svare et lignende Antal Kunsthistorikere og Arkæo­ loger, er jo en given Ting. „Og af den Slags Folk“, som gamle Holbech haanligt udtrykte sig, var der den Vinter hele fire, nemlig Valdemar Schmidt, Nyblom, Batzmann og Dietrichson, der