EventyrUdlandet_1905

212 alt dette, og han malede med en Kraft og Energi, som gjorde, at hans Penselføring blev sikker, hans Kolorit behersket og dog kraftig. Og alt som den blinde Samson vandrede sin tunge Gang i Trædemøllen, drillet og tirret af den fejge Usling, som griner til ham fra Kvæ rn­ stangen, voxede ogsaa Bloch’s Ry som Kunst­ ner, og da Billedet var færdigt, vandt Bloch Legatet og et Navn. Jeg havde kendt ham allerede i København gennem Frederik Bøgh, og havde mangen Aften siddet i Store Kirkestræde, hvor Emil Bloch med en grøn Skærm for Øjet viste mig sine Haand- tegninger og Raderinger, medens Carl med et lunt Smil tegnede ham fra den anden Side af Bordet. Her i Rom fornyede vi ikke blot Be­ kendtskabet, men blev Venner for Resten af vort L iv ; thi Bloch var ikke alene en god Kunstner, men ogsaa et godt Menneske i Ordets egentligste Forstand. Hans Dom over Kunstnere og Kunst var lige sikker, og han var derhos i Besiddelse af en vis stilfærdig Humor, som brød ganske sagte frem, men derfor ramte desto føleligere, dog aldrig paa nogen ondskabsfuld Maade. F. C. Lund, med hvem jeg senere tilbragte Sommeren i Sabinerbjergene, havde efter min