EventyrUdlandet_1905
173 han en Dag fulgte Bissen ud og snublede over Dørtrinnet, sagde han fornøjet: „Ej Bissing, jeg springer jo wie ein Tanzmeister.“ Bravo gav hvert Aar en privat Middag for Skandinaverne, ligesom han ofte inviterede Folk ud til Køreture i Kampagnen eller længere Ud flugter til Albano og Tivoli. Han beboede en stor Lejlighed, holdt Tjener og Sekretær, og saas ofte i Selskab med de fremmede Præ later i Rom. Alt dette maatte naturligvis koste ikke ubetyde ligt; men hvor han fik Pengene fra, var de fleste en Gaade, thi hans Gage var fire Hundrede Rigs daler fra hvert Land, og han tog aldrig nogen som helst Betaling for alle de Forretninger, han udførte for de Rejsende. Tillige var han i aller højeste Grad hjælpsom, maatte ofte forstrække Folk med Laan, ja tog ikke i Betænkning at tage af sin egen Garderobe til Hjælp, naar en eller anden fattig Kunstner ved Vintertid skulde hjem til Norden. Og stor blev derfor Forbavsel sen, da man efter hans Død fandt tredive Tusinde Lire i Guld henlagt i et hemmeligt Rum i hans Skrivebord, tilligemed et Testamente, der be stemte, at Malerisamlingen i København skulde have Lov til at udtage de Malerier af hans Sam ling, som den maatte ønske. Nu kom ogsaa For klaringen paa den Velstandskilde, hvoraf Bravo
Made with FlippingBook