EtDanskBoligselskabsHistorie

den 12-aarige Periode og afvikledes i de følgende 12 Aar med lige store Beløb. Den paa Ejendommen hvilende Gældsbyrde krævedes gennem Indfrielser eller Afdrag i Henstands­ perioden nedbragt med et Beløb af mindst samme Størrelse som Henstandsbeløbet. Lov Nr. 287 af 30. Ma j 1340, § 3, bestemte, at Beboelsesejendomme, der opførtes af Kommuner eller Boligselskaber, og hvis Opførelse paabegyndtes mellem 15. Februar 1940 og 1. November 1940 (senere ændret til 1. Juli 1941), er fritaget for Bygningsskatter til Stat og Kommune med Undtagelse af Amtskommuner i 22 Aar, uanset om de paa­ gældende Ejendomme har opnaaet Statslaan. Andre Beboelsesejendomme, som er paabe­ gyndt indenfor samme Tidsrum, fritages for de nævnte Skatter i 12 Aar. Denne Skattefritagelse, som ikke var betinget af, om der samtidig ydedes Statslaan, fornyedes ved § 13 i midlertidig Lov Nr. i j g af g. April i g 4 i om Støtte til Byggeri, dog med den udvidende Ændring, dels at »andre Beboelsesejendomme« nu fik Skatte­ fritagelse i indtil 22 Aar, dels at den samme Lempelse tillige gaves Kontor- og Forret­ ningsejendomme. Skattefritagelsen gjaldt for Byggeri igangsat efter 25. Februar 1941 og inden 1. April 1943 (senere ændret til 31. Marts 1945) og uden Hensyn til, om de paagældende Ejendomme har faaet Statslaan. For »andre Beboelsesejendomme« samt Kontor- og Forretningsejendomme kan dog ifølge Loven Skattefritagelsen helt eller delvis bortfalde med 1 Aars Varsel, naar en til Skattefritagelsen svarende forbedret Rentabilitet ' O kan opnaas. III LOVE OM STATSLAAN OG TILSKUD TIL BOLIGBYGGERI 1. Lov Nr. i j g af 31. Marts i g i y om Laan til Kommuner til Byggeforetagender. Statskassen gav i Henhold til denne Lov Københavns og Frederiksberg Kommuner, Købstadkommuner og Landkommuner med bymæssig Bebyggelse Laan dels til Bygge­ arbejder, hvor Kommunen selv optraadte som Bygherre, dels til Byggeforetagender iværksat af Private eller af Byggeforeninger, hvor Kommunerne var Laangivere. Hvad enten Bygherren var en Kommune, en privat Bygherre eller en Byggeforening, skulde Lej­ lighederne opføres for den mindrebemidlede Del af Befolkningen. Vilkaarene var prak­ tisk taget ens. Ogsaa private Bygherrer maatte underkaste sig en vis Kontrol med Hen­ syn til Huslejen og Udlejningen. Laanebeløbet, 5 Mill. Kr., opbrugtes hurtigt. Denne Lovgivning blev fornyet ved Love Nr. 47g af 10. September ig20, § 6, og Nr. 130 af 1. April i g 2 i , § 43. Som før maatte Laanet ikke overstige 40 % af Ejen­ domsskylden eller Anskaffelsesprisen og skulde have Prioritet indenfor 90 %. Renten for­ højedes fra 4 til 5 % og den samlede Ydelse fra 5 til 6 %. Laangivningen strakte sig fra 1. Oktober 1916 til 1. April 1922, ved Lov Nr. 122 af 1. April 1922 forlænget til 1. Maj 1922, idet Byggeforetagender for at komme i Betragtning skulde være paabegyndt in­ denfor nævnte Periode. Ialt udlaantes der efter de tre Love ca. 25 Mill. Kr. 2. Statens Tilskudslovgivning i g i 8 — 1322. Foruden de ovenfor nævnte kommunale Skattelempelser og Stats- og Kommunelaan kunde der efter Love Nr. 48 af 5. Februar i g i 8 , Nr. 362 af 1. November i g i 8 og Nr. 683 af 21. December i g i 8 , Nr. 362 af 30. Juni i g i g , Nr. 479 af 10. September ig2o 44