EtDanskBoligselskabsHistorie

Typisk Gaardinteriør fra en af de første planmæssige Bebyggelser fra Slutningen af det ig.Aarhun- drede med ensartet Overbebyg­ gelse, smalle ligedannede Grunde med »Redekamshuse« og Gaard- arealet opdelt af Plankeværker og Cykelskure.

maatte alt Byggeri foregaa inde i Fæstningen. Omegnen trak heller ikke Folk til sig som nu; i 1840 boede der saaledes 116.000 Mennesker indenfor Voldene og kun 5000 udenfor. Desuden boede der ialt 4— 5000 i Valby, Brønshøj og Sundbyerne og 5000 paa Frederiksberg og i Gjentofte tilsammen, men dette betragtedes som langt udenfor Byen, hvad man vil forstaa af, at man dengang kunde ligge paa Landet ved Vodroffsvej. Fæstningens Spændetrøje føltes særlig trykkende, idet Stagnationen efter de daarlige økonomiske Forhold i Hovedstaden efter Krigen 1807— 14 for ca. Hundrede Aar siden afløstes af Fremgang som Følge af de forbedrede Trafik­ forhold og Industrialismens Fremtrængen. For at skaffe de nødvendige Lejlig­ heder blev de gamle Patricierhuse øget med flere Etager, Haverne bag dem fyldtes med Side- og Bagbygninger. De tidligere Ejere flyttede i en Del T il­ fælde til deres Landsteder i Ordrup eller andre Steder udenfor Byen eller til de nye Kvarterer omkring Bredgade, medens deres Lejligheder udstykkedes i mange Smaalej ligheder, saa Udlejningshuse opstod. Mange Huse, der ikke egnede sig til Tilbygninger, blev revet ned, og paa de ryddede Grunde opførtes høje, smalle Huse, saa tæt som muligt bag hinanden uden Hensyn til, om der kunde komme ordentligt Lys til Lejlighederne. Regler om Lysafstand i Gaardene fandtes ikke, og en Bestemmelse fra 1795 om, at der i Gaarde under 18 Alens Bredde kun maatte bygges indtil 18 Alen

28