EtDanskBoligselskabsHistorie

Kedlens Bund for her at forbrænde paa en specielt konstrueret Rist. I begge disse Typer Kedler ledes de varme Forbrændingsprodukter gennem et System af Rør og Kanaler, hvor Varmen afgives gennem Kedlens Hedeflader til Vandet. OVERGANG TIL KULFYRING Udviklingen paa Kedlernes Omraade har udover denne normale tekniske Udvikling ogsaa været stærkt betinget af det stadigt varierende Brændselsmarked. For blot 25— 30 Aar siden regnede man kun med at kunne anvende Cinders og Koks til Opvarmningen, men efterhaanden gik man over til Dampkul og Nøddekul, idet man forsynede Magasin­ kedlerne med Trækanordninger for sekundær Træk, saa det blev muligt at forbrænde Kullenes Indhold af de Tjære- og Gasarter, som ikke findes i Cinders og Koks. Fyringen med Kul gik for saa vidt godt, men det var kun muligt at opnaa en god Forbrænding, naar man anvendte renharpede Damp- eller Nøddekul af en mager Kulkvalitet, altsaa en Kulkvalitet med ringe Tjære- og Gasindhold. I 1929 prøvede man for første Gang her i Landet at fyre med Singles, der er af samme Sort Kul som Nøddekul, blot i en mindre Sortering. Disse Forsøg blev udført i Ejendommen V ed C l a s s e n s H a v e , Dat­ terselskab af K. A. B., og ikke alene gik Forbruget af Brændsel ned, men samtidig var paa det Tidspunkt Indkøbsprisen for Singles 10— 12 Kr. lavere pr. Ton end for de andre Kul. De fleste stillede sig den Gang meget skeptisk overfor Fyring med Singles, men efter­ haanden blev denne Brændselssort under normale Forhold den mest anvendte. Vanskeligt har det stadig været med Kulfyringen i Magasinkedler, idet man endnu ikke har kunnet konstruere en Magasinkedel, der kan brænde de helt fede Kul. Aarsagen hertil er, at de fede Kul, der indeholder en Del Tjære, ved Opvarmning udvider sig og derfor kommer til at hænge i Magasinet. Kullene maa da stadig stødes ned til Ildzonen, og Tilførslen af Brændsel til Fyret bliver herigennem af mere tilfældig Art, ligesom For- 230