EtDanskBoligselskabsHistorie

Af de t fo ran staaende ses, a t Byggeriet p a a tekniske, økonom iske og sociale O m ra a d e r om fa tte r en Række Fo ren inge r og O rgan isa tione r, de r hv e r for sig ud fø re r et be tydn ingsfu ld t A rbejde. D e t vil im id le rtid ikke tjene noget Ø jem ed , om m an ikke a a b en t unde rstre ­ gede den Kendsgern ing , a t Byggeriet — h e ru n d e r Boligbyggeriet — trods alt d e tte m a a siges a t væ re en a f de svagest organiserede Virksomheder h e r i L an ­ det, m aaske den svageste, fo rsaav id t som de m ange O rg an isa tio n e r tildels virker i forskellig R e tn ing og u n d e rtid en bekæm pe r h in and en , og fo rsaav id t som de to L and so rgan isa tione r endnu ikke h a r n a a e t en sa ad an U d fo rm n ing , a t de i samme U d stræ kn ing som O rg an isa tion e r inden for an d e t Næ ringsvæ sen øver afgørende Indflydelse p a a deres O m ra a d e r og overfor M ynd ighede rne . D e r fo reg aa r im id­ le rtid et be tydn ing sfu ld t A rbe jde for a t udbygge disse O rgan isa tione r. Skønt m an saavel fra o ffen tlig som p riv a t Side ved enhve r L e jlighed betoner Byggeriets overordentlige Betydn ing saavel for Fo lkesundheden som for den Befolkningspolitik, som m an e fte rh a an d en h a r læ rt a t lægge V æ g t paa, og endelig for den A rbejdsfrem skaffelse, hvo rtil Byggeriet er en Nøgle­ industri, ikke a t ta le om, a t Boligbyggeriet rep ræ sen te re r 25 % a f Landets aarlige Investering m ed et gennem sn itlig t Aarsbeløb a f ca. 175 M ill. K r., maa m an beklageligvis konstatere, a t de r ikke eksisterer den tilstrækkelige Lydhø r­ hed over for de K rav , som O rg an isa tion e r inden for Byggeriet frem sæ tter. En m edv irkende G ru n d h e rtil h a r det h id til væ ret, a t Byggeriets U døve re er faa i T a l og de rfo r ikke h id til h a r h a ft en lignende politisk Ind flydelse som andre O rgan isa tione r, der o p træ d e r p a a Byggeom raadet, saasom H a an d væ rk e r- og L e je ro rgan isationer. M a n m øde r saaledes det Fo rho ld , a t de m ege t stæ rk t or­ gan iserede H aan d væ rk e rlau g er i S tand til a t d ik tere Bygherrerne visse Priser og Laugsafg ifter, og a t B ygherrerne he rigennem p a a en M a a d e bekoster Lauge - nes A dm in istra tion , m edens Bygherrernes egne O rg an isa tion e r ra a d e r over lang t fæ rre M id ler. P a a samme Vis s ta a r B ygherren overfor K a rte la fta le r inden fo r de fleste Leverandørkredse og m a a gennem gaaende akcep te re disses V ilkaar. E n Udvikling, de r sæ tte r B ygherrer p a a en lide t væ rd ig P lads, vil slu ttelig kunne have til Følge, a t B ygherrer hve r for sig eller kollektivt nødsages til a t op re tte H aandvæ rk s- og M a te ria lea fd e ling e r, hvilket e fte r a lt a t dømme vil væ re en betydelig m ere luk ra tiv V irksom hed end selve Byggevirksomheden m ed de fra offentlig Side m ere end sparsom t tilm aa lte H ono ra re r. D e r er im id le rtid iø jne fa ldende T eg n p aa , a t de r i den næ rm este F rem tid vil sam le sig en stæ rk politisk Interesse om Boligbyggeriet og de rm ed ogsaa om Boligbyggeriets L and so rgan isa tione r og deres A rbejde.

216