EtDanskBoligselskabsHistorie

Repræsentantskabet, hvilket Beløb der højst kan anvendes til Udbyttebetaling, fordelt paa de enkelte Sciier. Udbytte kan ikke udbetales i nogen Sene, før muligt Underskud i de øvrige Serier er dækket, eventuelt ved Overførsel fra Fonds«.

B. UDBETALING AF UDBYTTE I RATER Inden fo r Selskabet Stabilia h a r m an det Form aal a t udbetale U dby tte i Rater og he rved a t give P a p ire t en vis Lighed medKasseobligationer fra K red it­ foreninger. Aktieselskabsregisteret gik m ed hertil under Forudsæ tning af, at Selskabet anvend te Dele af Overskudet »til Oprettelse og Opretholdelse af en Udby ttereguleringskonto svarende til 4 % af Aktiekapitalen, hvoraf halvaarlige å Conto U d b e ta lin g e r a f U dby tte p aa dertil udstedte Kuponer kan ske . . .« E jendom sregnskabers særlige S tabilitet leverer den fornødne Sikkerhed for, at U dbe ta ling a f U d b y tte r ratevis kan ske uden særlig Risiko, og V edtæg terne har i § 5 kunn e t bestemme fø lgende : »Kuponer pr. 1. Juli lyder paa Udbetaling af å Conto Udbytte for det forløbne Halv- aar. Kuponer pr. 2. Janu a r lyder paa Udbetaling af å Conto Udbytte for andet Halv- aar. Restudbyttet for Regnskabsaaret udbetales snarest efter den ordinære Generalfor­ samlings Afholdelse mod Aflevering af den tredie Kupon. Kuponerne indløses paa Selskabets Kontor i København eller i de af Selskabet anviste Pengeinstituter.« — L ignende ratevis U dbe ta ling af U dby tte r praktiseres i Selskabet Dansk Financia, se dettes V ed tæ g te rs §§ 5 og 24. C. SELVEJENDE INSTITUTIONER Denne Selskabsform , som Lovgivningen — bortset fra visse Bestemmelser i Skattelove — ikke h a r beskæftiget sig særligt med, er ingenlunde ukendt inden­ for Selskabsdannelsen, m en h a r næppe i større Om fang været anvendt indenfor Boligvæsenet, inden K . A. B. efter Forhand linger med Indenrigsm inisteriet og Københavns K omm une gennem førte den i 193° med Datterselskabet »Solgaar- den«, hvis K on struk tion blev Forløber for en Række senere sociale Byggefoie- tagender inden fo r vo rt Selskab og tillige for Byggeforetagender i andre Bolig­ selskaber, dels i P rin c ip e t og tildels ogsaa i selve Udformningen. Adm in istrative og prak tiske Fo rm aal nødvendiggjorde en Selskabsform, dei, foruden a t frigøre de enkelte Boligforetagender for Risiko ved andi c l o i eta- genders eller Hovedselskabers D rift, tillige koncentrerede Administrationen paa Selskabets H ovedkon to r og inden for dets Bestyrelse og Ledelse. M an valgte da Formen »selvejende Institu tion« , som afgiver den fornødne Ramme om en Sel­ 207