EtDanskBoligselskabsHistorie

vægelse ind fo r en Fornyelse af Bygningskunsten, væsentlig gennem Forsøg paa en Genoplivelse a f æ ld re T iders haandvæ rksprægede Udformning. E fte r den klassicistiske Periodes Dyrkelse af dekorative Planløsninger, som ofte førte til livsfjerne R esu lta te r — dette gælder baade Byplanerne og de en­ kelte Huse — , søger A rk itek tu ren nu gennem fri Komposition a t løse O p g a ­ vernes p rak tiske Fo rd ring e r og a t a rbejde for den Sammensmeltning af Kunst og Teknik, som h a r væ re t et Kendemæ rke for enhver god A rkitekturperiode. Nogen stø rre offentlig Indsats p aa Byggeriets Udformning kan næppe siges h id til a t have funde t Sted. For Københavns Kommunes Vedkommende h a r Komm unen ganske vist p a a sine egne Grunde sikret sig Facadecensur; men først ved de i Byggeloven af 1939 indeholdte vidtgaaende Bemyndigelser for M ag i­ straten m ed H ensyn til alle Bygværkers Udformning og Placering i Forhold til Omgivelserne er de r a ab n e t en vis Mulighed for en offentlig Indsats p aa dei alm indelige Byggeri. En betydningsfuld offentlig Indvirkning paa A rkitekturen ha r Københavns K omm une derimod øvet dels gennem Valget af A rk itek ter til dens eget om fa ttend e Boligbyggeri og ved under Ledelse af Stadsarkitektens D irek to rat a t opføre m ange gode og smukke Bygninger, og dels indirekte gennem Støtte til Boligbyggeri, til hvilket der knyttes anerkendte Arkitekter. Det kan næ pp e paastaas, a t de Bygværker, som de sidste Menneskealdres Byg­ gerier i K øbenh avn og Provinsen vil overgive til Efterverdenen, er V idnesbyrd om en he lt sikker Kunstop fattelse i T iden. For Københavns Vedkommende standser m an ganske vist ved en Række hver for sig veludformede Byggefore­ tagender, som dog und e rtid en m ang ler T ilpasning til Helheden. For Provinsens Vedkomm ende er Forho ldene meget uensartede; i enkelte Byer kan m an træ ffe god Byggeskik, i an d re savnes den næsten fuldstændig. Det synes, som om kun faa virkelig kyndige h a r taget den Gerning op at ivre mod d a a rlig Byggeskik. Medens m an omhyggeligt anmelder gode og daar- lige Bøger, Skuespil og Varietéforestillinger, hvis Liv ofte er kort, synes ingen at tu rde b inde an m ed den nærliggende Opgave a t anmelde og debattere Byggeforetagender, som dog vil præge vore Byer i 100 A ar eller mere. V. UDDANNELSE AF DE TIL BOLIGBYGGERIET KNYTTEDE ERHVERVSDRIVENDE a) Nogen Bygherreuddannelse gives der ikke. S tanden rekru tteies fia kolk med vidt forskellig Uddannelse. Før første V erdensk rig opførtes Beboelsesejendomme dels af de saakaldte »Engangsbygherrer« , som byggede eget Hus for a t indrette sig dei med V irk ­ somhed og Bolig og ud leje Resten, og dels af Haandvæ rkere, hvis Form aal var 183