EtDanskBoligselskabsHistorie

m an henstillede endv idere, a t M in iste rie t i god T id lod u d d an n e de fornødne K ræ fte r, even tuelt ved Udsendelse af A rk itek te r og In g en iø re r til S tud ier i U d lan d e t. Om denne Henvendelse henvises til T idssk rifte rne »A rkitekten«, U gehæ fte 52-1938, » Ingen iø ren« a f 1938, Afd. A, Side 181, B Side 192, og til »Bygge-Forum« af 1938, N r. 2. Saa v id t skønnes hen lagde M in isteren . Sagen, og K omm une rne v a r u n d e r disse Om stæ nd ighede r henvist til i H ovedsagen at u d a rb e jd e deres Byp laner m ed egne og m ed de K ræ fte r, som m a n iøvrigt har kunne t faa til R aad ighed . D e t vil vides, a t den i Byplanloven fastsatte F rist a f 5 A a r for Udarbejdelse a f B yp laner ikke h a r kunne t overholdes, og a t K omm un e rn e i det store og hele h a r begrænset sig til U da rbe jde lse af D ispositionsplaner. U d sæ tte lsen og M in i­ sterens Passivitet overfor den hø jst aktuelle og velbeg rundede H envendelse fra de tre Fo ren inge r v a r for saa v id t et m eget beklagelig t Fo rho ld , som de r just i denne Periode er fo re tage t et livligt Boligbyggeri, saaledes a t d e tte ikke overalt er fo regaaet p a a G rund lag af fu ld t ud a rb e jd ed e D ispositionsp laner og dertil hø rende Bebyggelsesplaner. Udviklingen har efterhaanden medført, at Bygherrer og dertil knyttede Ar­ kitekter og Ingeniører maa udfylde de eksisterende eller projekterede Dispo­ sitionsplaner ved at udarbejde Bebyggelsesplaner for de Omraader, som Byg­ herrerne har til Hensigt at bebygge. D en komm ende T id vil kræve, a t Byggeriet fo reg aa r i F o rm a f Bykvarterer og Byenheder m ed de rtil kny ttede offentlige og p riv a te In stitu tion e r, og alt de tte vil skæ rpe K rav e t til rationelle By- og Bebyggelsesplaner. F o r Køben ­ h avn og Omegns K omm une r vil K rav e t om en Egnsplanlægning vokse i Styrke. U d en en alm indelig Ekspropriationsbeføjelse vil K omm un e rn e ikke m ed fuld V irkn ing kunne ud fø re deres Byplan- og Byggearbejde, ide t modvillige G rund ­ ejere ellers vil kunne spæ rre for Udviklingen. IV. BYGGERIETS UDFORMNING Industrialism ens F rem b ryden fra M id ten af forrige A a rh u n d red e og den industrielle og politiske Frem gang , som kendetegnede T id e n siden da, h a r i for­ skellige H enseender e fte rlad t et broget Billede, hv ad K un stop fa tte lse angaar. Æ ld re Tiders trad ition sbundne Kunst, ofte blot udøvet a f H a an d væ rk e re , som tro lig t fulgte givne Fo rb illeder, blev afløst af en Periode, hvo r det alm indelige Byggeri v a r overlæsset m ed D e ta ille r uden tilstrækkelig kunstnerisk Gennem ­ arbejdelse — »M u rerm esterstilen« — , og hvo r det m ere k ræ vende Byggeri i bedste F a ld va r en mere eller m ind re omhyggelig S tilim itation . D enne Periode p rægede Byggeriet, ind til der omkring A a rhund red e ts Begyndelse sa tte en Be­ 182