EtDanskBoligselskabsHistorie

det Beløb, hvormed Grundværdien efter Fradrag for Forbedringer overstiger det saakaldte Grundbeløb med visse Tillæg; Grundbeløbet er principielt lig med Grundværdien — efter Fradrag for Forbedringer — ved den sidste Grund­ skyldsvurdering før i. Juli 1933 (som Regel Vurderingen pr. 1. Januar 1932). De nævnte Tillæg til Grundbeløbet omfatter for det første et Beløb svarende til den almindelige Stigningsprocent for alle Landets Ejendomme siden 1. Januar 1932, dog modificeret saaledes, at det, hvormed Stigningsprocenten overstiger 10, kun gaar ind med halv Vægt. Hertil kommer, for at afværge Uretfærdigheder ved eventuel Fejlvurdering, et Beløb paa 10 % af den ved den sidste Vurdering ansatte Grundværdi, dog højst 20 Kr. pr. Kvadratmeter. Staten og den paagældende By- eller Sognekommune deler Skattens Provenue, i Reglen med Halvdelen hver. EJENDOMSSKATTERNES VIRKNINGER Det er en meget betydelig Del af Grundrenten, der gennem Beskatnin­ gen overgaar til offentlige Formaal. For Sognekommunerne er Grundskyld­ promillen saa høj, at man skulde forvente, at henimod Halvdelen af Jord­ værdien i Sognekommunerne iflg. Teorien maatte være opslugt af Skatten. Hvis man tænker sig, at Grundskatten ophæves, skulde Jordens Handelsværdi derfor teoretisk stige til det dobbelte. Det er imidlertid umuligt at føre Bevis herfor, thi Teorien om, at Grundejerne paa Land og i By maa bære Grund­ skatterne, gennembrydes af væsentlige Undtagelser. I mange Tilfælde kan Grundejerne helt eller delvist overvælte Grundskatterne paa Varepriserne, her­ under Huslejen, saaledes at der ovenpaa den gamle Grundværdi i Virkelig­ heden danner sig en ny Værdi. EJENDOMSSKATTERNE SOM INDTÆGT FOR DET OFFENTLIGE Ved Aarhundredskiftet udgjorde Provenuet af Ejendomsbeskatningen 30 % af det samlede Skatteprovenue, som den Gang beløb sig til knapt 100 Mill. Kr. I 1903 kom imidlertid den store Skattereform, som lagde Hovedvægten paa Formue- og Indkomstskatter, hvorfor Ejendomsskatternes relative Betydning for det Offentliges Budgetter i de efterfølgende Aartier var stadig aftagende og androg i Skatteaarene 1938/39 og 1944^45 — skønt de da var steget til hen­ holdsvis 157 og 227 Mill. Kr. — kun henholdsvis 15 og 11 % af det Offentliges samlede Skatteindtægter paa ialt henholdsvis ca. 1100 og 2100 Mill. Kr. Ejendomsskatterne fordelte sig i Skatteaaret 1938/39 mec^ I0^ Mill. Kr. til 169