EtDanskBoligselskabsHistorie

Efter Krigens Indtræden maatte det erkendes, at visse Restriktioner ogsaa paa Erhvervslejemaalenes Omraade var nødvendige. Men herfra og til at etablere en lignende Undtagelsestilstand for Lokaler som for Boliger, er der stadig et ufornødent Spring. Under Krigen har der klæbet ganske særlige Fortjenst- muligheder ved et stort Antal Forretningslokaler, samtidig med at Ejerne ikke har kunnet opnaa nogen Refusion for deres øgede positive Udgifter. Ejere har ikke alene maattet betale deres Driftsudgifter i det stærkt forøgede Prisniveau, men har maattet finde sig i, at Lejere, der havde betinget sig Ret til Over­ dragelse, solgte deres Forretninger ligesom før Krigen, men nu ofte med Kæmpeavancer. Under Krigen har Ejerne fremdeles i stor Udstrækning været nødsaget til at nedsætte og eftergive Huslejen over for en Række Lejere af Erhvervslokaler som Følge af Tidens Vanskeligheder, — men samtidig har Ejerne maattet se til, at andre Lejere i samme Ejendom tjente Guld og grønne Skove, uden at nogensomhelst Forhøjelse af Lejen kunde opnaas, idet hverken Opsigelse eller Lejeforhøjelse var mulig efter Krigstidens Lovgivning paa dette Omraade. Inden for Koncernen har vi Ejendomme, hvori vi har maattet eftergive betyde­ lige Beløb i Erhvervsleje, samtidig med, at enkelte Lejeres Indtægter steg fra 5.000 til 40.000 Kr. om Aaret, og uden at det var os tilladt at erholde nogen­ somhelst Refusion af disse Lejere for vore øgede positive Udgifter, endsige en Forhøjelse, der dækkede vore øvrige Huslejetab paa Ejendommen. Hverken Samfundet eller Lejere af Erhvervslokaler er tjent med Tilstande, der økonomisk set er urimelige. Ikke mindst, fordi Erindringen om disse T il­ stande vil bevirke, at Fremtidens Bygherrer maa ansætte Lejen saa højt, at der kan foruddiskonteres en Risikopræmie for en kommende urimelig Lovgiv­ ning. Ogsaa i en anden Retning strider den her omhandlede Lov mod Samfundets og Lejernes Interesser. Fra Aarene før Krigen kender man adskillige Tilfælde, hvor Byggeforetagender har maattet opgives, fordi Lejere af Erhvervslokaler mødte med store Krav om Erstatning i Anledning af Nedrivning eller Om­ bygning, og det er betegnende for Lovens Slagside, at Ejeren ikke, inden han leverer en Opsigelse til Lejerne, kan faa disse Erstatninger opgjort paa For- haand, men under sine Dispositioner maa løbe Risikoen for ofte uovei skuelige Beløb. Efter Krigen staar vi i Hovedstaden, der praktisk taget er udbygget, foran Nødvendigheden af omfattende Nedrivninger i de ældre Kvaiteier, saa- vel paa Hovedstrøgene som paa Broerne med deres mange Forretningskvartei e i. Der hører ikke megen Fantasi til at forestille sig, hvilke Hindringe? der kan skabes for Genopbygningen af Byen gennem Lovregler, der vanskeliggøi et økonomisk Overblik over Byggeforetagenderne. Her mødes Samfundets Intel essei med 165