EtDanskBoligselskabsHistorie

et tjenligt Tal for begge. Lejerens Dygtighed betyder da som i alle Livets Forhold — men heller ikke mere end i alle andre Forhold — et Plus eller Minus. Et Plus fra en Lejers Side vil meget ofte resultere i, at han i Henhold til Tilsagn herom i Kontrakten sælger sin Forretning, d. v. s. den naturlige Kundekreds, og faar en større eller mindre Afstaaelse. Udygtighed fra hans Side vil resultere i, at han maa sælge Virksomheden med ringe eller ingen Afstaaelse eller med Tab; i disse Skalaer giver Kræfternes frie Spil det ret­ færdige Resultat, og de økonomiske Love har reguleret Forholdene paa bedste Maade. D et er ganske interessant at bemærke, at der foreligger en Række Tilfæ lde, hvor den dygtige Forhandler af Specialvarer oparbejder en Kundekreds netop paa Steder, hvor de naturlige Betingelser ikke er tilstede eller ikke er bedre end saa mange andre Steder, ofte endda trods Butikens eller Lokalets i og for sig mindre gode Beliggenhed. M en i saa- danne T ilfæ lde vil det netop ikke volde Lejeren videre Afbræk at skulle flytte, idet han praktisk taget vil være i Stand til at medtage sin Kundekreds, netop fordi den ikke støtter sig til Lokalets Beliggenhed, men beror paa Lejerens Person. Nogen Grund for Lovgivningen til at beskæftige sig med den personligt oparbejdede Kundekreds ses saaledes ikke at foreligge. En chikanøs Opsigelse af en Lejer, der har skabt sig en Virksomhed, vil bevirke et vist Afbræk, men vil som Regel ikke kunne hindre Lejeren i at finde sig en ny Virksomhed. D et er sandsynligt, at de Afbræk, der under normale Forhold forvoldes Ejere ved Lejeres Fraflytning og deres økonomiske Sammenbrud, andrager større Summer end Lejeres Tab ved Opsigelser. Ser man praktisk paa Forholdene, vil man kunne tilraade Lejerne at tilgodese deres Interesser dels ved at betinge sig et passende langt Aaremaal uden Opsigelse, dels Ad­ gang til Afstaaelse af Virksomheden. A f Forslaget og Behandlingen af de enkelte Para­ grafer i det følgende vil det imidlertid ses, at der i Loven er hjem let Erstatning til Lejere i en Række T ilfælde, hvor det ingenlunde er givet, at Lejerne lider Tab , eller i hvert Fald Tab, der efter naturlige økonomiske eller juridiske Regler kan paalægges Ejerne. Forslaget medtager Tilfælde, hvor Erstatning tænkes fastsat under Hensyn til, at Lejeren har oppebaaret god Gevinst af sin Virksomhed, maaske netop ogsaa som Følge af mo­ derat Leje, og forudsætter derefter, at Lejeren kan opnaa Erstatning for Fraflytning — hvorefter han eventuelt flytter tværs over Gaden og aabner Konkurrence i den paagæl­ dende Branche, saaledes at Ejerens Butik falder i Værdi og maaske maa benyttes til en hel anden Branche, der giver ringere Leje! Ræsonnementer af denne Art maatte føre til, at man maatte give Ejer og Lejer en Ret til at faa Erstatningsbeløbene fastsat paa Forhaand, saaledes at begge Parter kunde vide, med hvilket Beløb de havde at regne i Tilfæ lde af, at Kontrakten hævedes. Men det vilde ganske vist være meget vanskeligt at fastsætte Erstatning forud, netop fordi det først senere viser sig, hvem der i Virke­ ligheden tilkommer Erstatning, og hvor stor den skulde være. D en i Forslaget fore- slaaede Voldgiftdomstol vil derfor formentlig faa en mere end vanskelig Opgave og vil i Virkeligheden komme til at fungere som økonomiske Skønsmænd, der vil blive Gen­ stand for en Række økonomiske og politiske Ræsonnementer, som paa Forhaand synes stridende mod Retsvæsenets Opgaver. En anden Vanskelighed foreligger derigennem, at der næppe kan siges at foreligge som Grundlag et helt ensartet Prisniveau for Butiker og Lokaler, og at Voldgiften derfor vil være særdeles vanskeligt stillet med Hensyn til at skulle danne sig et sagkyndigt Skøn, grundlagt paa den ensartede Behandling, som er Forudsætningen for alt Retsvæsen. Man maatte rejse vanskelige Spørgsmaal: skal U d ­ 162