EtDanskBoligselskabsHistorie

(forøvrigt en underlig Bestemmelse i en Skattelov), og da Ministeren ca. i Maa- ned efter selv gennemførte den fælleskommunale Skattelovgivning, fandtes der her ingen Bestemmelse om Paaligningen for Lejerne! Enden paa Rigsdagsfor­ handlingerne om dette Punkt blev, at man standsede ved, at disse Udgifter kunde paalignes Lejerne, men for Skatternes Vedkommende kun naar der herom fandtes Bestemmelser i Lejekontrakterne, skønt det er umuligt at se, hvilken økonomisk Grund der kan anføres for en saadan Forskel. Der frem­ kommer herved det mærkværdige og ganske irrationelle Forhold, at en For­ højelse af Ejendomsskatterne kan paalignes nogle Lejere i en Ejendom, nemlig de Lejere, i hvis Kontrakt der er indeholdt en tilstrækkelig fremhævet Hjem­ mel t il en saadan Paaligning, men ikke de Lejere, hvis Kontrakt ikke afgiver nogen saadan Hjemmel. Ved denne Tingenes Ordning kan man udsættes for følgende: to af Koncernens i Gjentofte Kommune beliggende Ejendomme blev i 1940 underkastet en Omvurdering til Ejendomsskyld, som forøgede denne og dermed Ejendomsskatterne ganske betydeligt og med tilbagevirkende K ra ft til 1936, samtidig med at Rentabiliteten af Ejendommene havde været synkende. Lejeniveauet pressedes nu op for de Lejeres Vedkommende, som efter deres Kontrakter skulde refundere Skatten, medens Ejendommenes anspændte Bud­ getter maatte bære den Del af Skatteforøgelsen, som ikke kunde paalignes Lejerne. Der var i 1939 bygget et saa overordentligt stort Antal Lejligheder i Landet, at det var et vanskeligt Problem at faa dem udlejet; Ledighedsprocenten var i 1940 2,9 i Hovedstaden og 3,5 i Hovedstadens Forstæder, i hele Landet 2,3 %. Hertil kom usikre økonomiske Forhold i Landet, og for vort Selskabs Vedkom­ mende kan vi oplyse, at i Krigens første 1% Aar maatte vore Udlejningsfolk tilbringe Søndage paa Ejendommene for at leje Lejligheder ud og var særdeles stolte, naar de kunde møde Mandag Morgen og fortælle, at de havde lejet en enkelt 2-Værelsers Lejlighed ud! Med den senere Boligmangel under Krigen lyder dette ejendommeligt, men det var ikke desto mindre Tilfældet. Skønt der ikke i 1939 og 1940 — i Modsætning til senere — forelaa nogen paatrængende Nødvendighed for en Skærpelse af Huslejeloven, fik Indenrigs­ ministeren dog allerede den go. Oktober iggg gennemført en midlertidig Lov om Ændring af Lejeloven. Denne midlertidige Lov, som forlængedes ved Love af 1940, 1941, 1942 og 1943, forbyder ganske simpelt i al Almindelighed Leje­ forhøjelser og Le jevilkaarsændringer ved Lejerskifter. Og hvad bestaaende 154 D EN AN D EN V E R D E N S K R IG IN D T R Æ D E R — D E M ID L E R T ID IG E H U S L E JE L O V E