EtDanskBoligselskabsHistorie

rigsministeren den 21. December 1938 en Lov, som simpelthen forlængede Ikke-Opsigelsesperioden for København og Frederiksberg. Det skulde vise sig at blive en stadig Forlængelse, og at Ejernes Rettigheder hermed var fortonet i den blaa Luft. Regering og Rigsdag var ved Lovens Forelæggelse i Virkeligheden stillet overfor Spørgsmaalet om, hvorvidt man vilde »tage Stødet« nu og tillade den Huslejeudjævning, som det stigende Prisniveau havde nødvendiggjort, og hvor­ til netop 3-Aars Fristen i Huslejeloven skulde tjene. Der var megen Grund til en fornuftig Huslejeudjævning. Nybyggeriet maatte for at være rentabelt for­ udsætte en 20 % højere Leje end i 1935, og den hidtilværende Boligmasse fik efter Sagens Natur ogsaa forøgede Driftsudgifter. Hertil kom, at der i 1938 herskede gode økonomiske Forhold i Fandet, og at dets Indbyggere erholdt passende Indkomstforbedringer. Der kunde i Virkeligheden ikke anføres gode, saglige og økonomiske Grunde til det, som skete, og saa meget mere odiøs var denne Fovgivning, som den med tilbagevirkende K ra ft gav Lejerne Ret t il at annullere foretagne Opsigelser, paa hvis Effektuering Ejeren havde indstillet sig, i visse Tilfælde saaledes, at han havde sluttet bindende Fejeaftale med nye Fejere. Der kan næppe være Tvivl om, at denne Fov stred mod de parlamen­ tariske og økonomiske Forudsætninger ved Huslejelovens Vedtagelse, nemlig den udtrykkelige Forudsætning, at Ejeren beholdt den begrænsede Opsigelsesret (som Regel hvert 3. Aar). At de nævnte Annullationer foraarsagede et særdeles stort Prestigetab for Ejendommenes Administrationer og derfor stillede Ejerne svagt i Udøvelsen af de Rettigheder over Ejendomme, som ogsaa kommer andre Lejere t il gode, vil det ikke være svært at faa Øje paa. Fra Byggesocietetets Side blev der stillet Forslag om, at Loven burde begræn­ ses til at gælde for Lejligheder paa 2 Værelser og derunder, og kun for saavidt disses Lejesummer ikke oversteg 70 Kr. pr. Maaned excl. Varme. Endvidere foresloges, at Foven direkte burde undtage Byggeforetagender, hvis Opførelse var paabegyndt efter Oktober Flyttedag 1928, samt endelig at Ejere af Ejendomme, opført efter 1. April 1927, skulde erholde Dækning for stigende Driftsudgifter, herunder Skatter, Vedligeholdelse, Lønninger, uanset Lejekontraktens Bestemmelse, jfr. nærmere Bygge-Forum 1938 Nr. 3, Pag. 112. Disse Ændringsforslag maatte forekomme mere end beskedne og særdeles vel stemmende ogsaa med Lejernes Interesser, men blev ganske afvist.

1 5 2