EtDanskBoligselskabsHistorie

serne fra før forrige Verdenskrig kan endelig nævnes, at Krav paa Husleje ved Konkursloven af 1872 § 33 Nr. 2 a er erklæret for »privilegeret«, idet Husleje for et vist Tidsrum i Tilfælde af Lejerens Konkurs gaar forud for Lejerens almindelige personlige Gæld. Den første Huslejelov af g. Juni ig i6 , som blev Anledningen t il en lang Række midlertidige Love, havde en solid Aarsag, nemlig den voldsomme Bolig­ nød. Det fortjener at bemærkes, at Lovgivningen ikke berørte de efter 1918 op­ førte Nybygninger og som Regel kun gjaldt lokalt efter Kommunalbestyrelsernes Beslutninger, samt at den naaede størst Udbredelse i 1921, hvor den foruden i næsten alle Byer gjaldt i ca. 500 Landkommuner. Fra 1927 til Udgangen af April 1931 havde Hovedbestemmelserne kun Gyldighed i Hovedstaden. Fra 1931 var Lov af 28. April 1931 angaaende Lejemaal om visse Boliger og For­ retningslokaler m. v. gældende. Loven bestemte, at Lejere af Lejligheder paa 5 Værelser og derunder skulde have Ret til under Overholdelse af de kontrakt­ lige Forpligtelser at fortsætte Lejemaalet uforandret indtil Oktober Flyttedag 1934. Fra denne Regel gjaldt dog en Række Undtagelser. Man ser saaledes, at Princippet var, at man afviklede Huslejeloven i det Om­ fang, Bolignøden ophørte. Særbestemmelserne om Huslejen i de gamle Lejlig­ heder i Hovedstaden bortfaldt fra Oktober 1935, medens Lovens øvrige Be­ stemmelser i §§ 1-—3, de saakaldte »Aagerparagraffer«, stadig havde Gyldighed. Man kunde med Føje spørge, om der var Brug for en Huslejelov og en Erhvervslejelov paa et Tidspunkt, da der ikke fandtes nogen større Vanskelig­ heder med at leje Boliger og Lokaler. Heroverfor stod den Opfattelse, at der var principiel Grund til at have en Lov, der regulerede Retsforholdet mellem Ejer og Lejer. Tilsyneladende ser dette sidste plausibelt ud, navnlig hvis man har den Opfattelse, at saavidt muligt alle Retsforhold skal reguleres ved Lovgiv­ ning. Andre kunde mene, at Livet selv og økonomiske Love er en bedre Regula­ tor end sindrigt udtænkte Paragraffer. Det følgende vil vise, at Forsøget paa at etablere saadanne »Retsforhold« kan føre ud i en Række formelle Konstruktio­ ner, som ikke altid stemmer med de økonomiske Love og undertiden kommer til at stride haardt imod disse. Paa Forhaand synes det at skulle være en naturlig Løsning af et daarligt Forhold mellem Ejer og Lejer, at Lejeren søger sig en ny Bopæl, og hvis der er relativ Boligrigelighed, forvolder han faktisk her­ med Ejeren baade Ubehageligheder og Udgifter, navnlig som Følge af de med Fraflytningen forbundne Reparationsomkostninger, saaledes at der i denne K O M M IS S IO N OM EN H U S L E JE L O V OG EN E R H V E R V S L E J E L O V

146