EtDanskBoligselskabsHistorie

i sin langt strengeste Form siden i. September 1939. — Ogsaa den offentlige Støtte til Boligbyggeri og den dertil knyttede Kontrol af Huslejen har den Virk­ ning at fremkalde Uensartethed indenfor Huslejeniveauet, idet Lejen i disse Byggerier før Krigen som Regel laa ca. 15 å 20 % under Lejen i tilsvarende Privatbyggerier. Hvor stor Huslejens Mang e l paa Ensartethed var i København med Hensyn til 2-Væ r eisers Le jligheder i 1Q40, fremgaar af hosstaaende Tabel g, der er taget fra Tabelværk til Københavns Statistik, Nr. 26. Tabel 3 .

I 2 -Værelsers Lejligheder med Centralvarme

Hovedstaden ialt Husleje

uden Centralvarme

°/l>

°/0

under 150 Kr.....................................

0,0 0,0 0,0 0,0 1,4 °,5 i,4 6,2

0,1 0,3 1,2

»

150 — 199 200 — 249 250 — 299

» ................................ » .............................

i,3 3,9 15,4 33,8 3L° 10,0

300 — 349 »

35°— 449 » .............................. 45°— 549 » ...................... » ................................ 650 — 749 » ................................ 75°— 849 » ................................ 850 — 949 » ................................ 95°— i°49 * ................................ » .............................. 55°— 649 1250 — 1349 » ................................ i35°— 1449 » .............................. 1450 Kr. og derover ....................... i°5 °— 1149 115 °— 1259 » ................................

19,8 3L4 20,5

2,5 0,4 0,1 0,0 0,0 0,0 0,0

9,4 3,9 2,7 L3 0,6 °,9

0,0

Ialt. . .

100,0

100,0

72 % af Lejlighederne med Centralvarme koster mellem 650 Kr. og 949 Kr., og 80 % af Lejlighederne uden Centralvarme koster mellem 350 Kr. og 649 K r .; de øvrige 2-Værelsers Lejligheder er enten billigere eller dyrere. Tabellen støtter det fra det praktiske Liv hentede Indtryk, at der ofte for lige gode Lejligheder betales en Leje, der divergerer med 50 % og endnu mere. Siden 1940 er Uensartetheden i Huslejeniveauet yderligere blevet forøget som Følge af, at den stærke Prisstigning under Krigen hovedsagelig hai lamt Lejen i det private Byggeri, fordi dette erholder forholdsvis mindie Støtte end det sociale Byggeri. 139