EtDanskBoligselskabsHistorie

Etagemeter i de høje og lave Ejendomme i henholdsvis København og Provinsen, hvortil Huslejeindeksene refererer sig. V i kan paa Grundlag af Bygge-Societetets Huslejebereg­ ninger opstille følgende Oversigt:

G rundudg ifterne iflg. Bygge-Societetets Huslejeberegninger pr. i. Oktober IQ44. 5-Etagers m oderne B eboelsesejendom Rækkehus G rundareal ca. 200 m

Enkelthus G rundareal ca. 6oo m

Grundudgift i °/o af samlet Anskaffelsessum

Grundudgift i °/o af samlet Anskaffelsessum

Grundudgift i o/o af samlet Anskaffelsessum

Grundudgift pr. Etagemeter

Grundudgift pr. Etagemeter

Grundudgift pr. Etagemeter

Kr.

Kr.

Kr.

København . . . .

9,6

27

23

IO

71

21,8

Provinsen .........

4,8

42

14

6,4

15,1

IO

Bygge-Societetets Huslejeindeks og de til Grund liggende Beregninger tilstræber og kan kun tilstræbe at vise typiske Eksempler, idet Byggeriets Mangfoldighed selvsagt ikke lader sig udtrykke ved enkelte Tal, og hvad specielt Grundpriser angaar, gør der sig — saaledes som Statistiken over Grundudgiftens Størrelse i K. A. B.-Koncernens sociale Byg­ gerier viser — store Forskelligheder gældende fra det ene Byggeri til det andet, hvorfor man vanskeligt kan tale om nogen normal Grundpris. Med dette Forbehold in mente kan Tallene i Oversigten dog betragtes som et godt Udtryk for det Størrelsesforhold, hvori Grundudgiften indgaar i højt og lavt Byggeri i København og Provinsen. Medens Grundudgiften ved det høje Byggeri i Provinsen ifølge Bygge-Societetets Hus­ lejeberegninger pr. i. Oktober 1944 kun udgør 4,8 % af den samlede Anskaffelsessum, svarende til en Etagemeterpris af 10 Kr., er de tilsvarende Tal for København dobbelt saa store, nem lig henholdsvis 10 % og 27 Kr. Udgiften til Grund er saaledes, som tid­ ligere nævnt, selv i København af relativ begrænset Betydning sammenlignet med de øvrige Anskaffelsesomkostninger. Derfor vil Konkurrencen om det begrænsede Udbud af byggemodne Grunde i Tider, hvor Byggeriet florerer, eller hvor Pengerigeligheden er stor, kunne drage Grundpriserne stærkt i Vejret, ikke mindst naar Byggeriet efterhaanden har opbrugt de byggemodne Grunde. Sammenligner man dernæst de nævnte Grundpriser for høj Bebyggelse med Grund­ udgiften for Rækkehuset, viser det sig, at Grundprisen — naar der regnes med et Grund­ areal til Rækkehuset paa ialt 200 n r — har omtrent samme relative Betydning som Omkostningsfaktor for de to Byggeformer. Tallene for Rækkehuset ligger i København og Provinsen henholdsvis lidt lavere og noget højere end de tilsvarende Tal for høj Bebyg­ gelse i København og Provinsen. Derimod medfører det store Grundareal (600 n r ) , hvorpaa Enkelthuset forudsættes opført, selvsagt en Grundudgift, der — maalt i % af den samlede Anskaffelsessum og i Udgift pr. Etagemeter — er 2— 3 Gange saa stor som Grundudgiften ved det høje Byggeri og ved Rækkehusbebyggelsen. I København andrager Udgiften til Gi und ikke mindre end ca. 22 % af Enkelthusets Anskaffelsessum, svarende til 7 1 Kr. pi. Etage­ meter; de tilsvarende T a l for Provinsen er 15 % og 42 Kr. 123