EtDanskBoligselskabsHistorie

Udstyr, idet der regnes med Centralvarmeinstallation, Badeværelse med Kar, Fliser i saavel Køkken som Bad, Maskinvaskeri, Affaldsskakt, Skabe m. m. In­ dekset omfatter samtlige Haandværkerudgifter, men uden Mestersalær og uden Mestrenes Udgifter til Forsikring, Kontorhold m. m. Til Grund for Statistisk Kontors Beregninger, er hvert Arbejde ved den beregnede Ejendom nøjagtigt opmaalt og kalkuleret, saaledes at Materialpriser og Arbejdslønninger har kunnet anslaas paa et fuldt korrekt Grundlag. I Bygge-Forums Juni Flæfte for 1939 fandtes for første Gang det af Bygge- Societetet udgivne og af Prokurist i K. A. B. Fru Erna Svensson udregnede Huslejeindeks for Nybyggeri af en københavnsk Højbebyggelse. Huslejeindeks er siden udarbejdet pr. hver 1. April og 1. Oktober, idet fra 1. Oktober 1939 til­ lige Indeks for et tilsvarende Byggeri i Provinsen er medtaget og fra 1. Oktober 1943 desuden Huslejeindeks for lav Bebyggelse (et Rækkehus og et Enkelthus) saavel i Hovedstaden som i Provinsen. Som Led i Beregningen af Huslejeindeks- tal for den københavnske Høj bebyggeisse indgaar (jfr. Indledningen) ogsaa et Byggeomkostningsindeks for en saadan, beregnet paa Grundlag af Priser pr. m2 Etageareal incl. alle Udgifter, herunder ogsaa Mestersalær og Mestrenes Udgifter til Forsikring, Kontorhold m. m. Denne Bebyggelse bestaar af et 5-Etagers Beboelseshus med Lejligheder paa 2 Værelser, 2 Værelser med Kam­ mer og 2 Værelser med 2 Kamre, med Centralvarme, varmt Vand, Bad, Fliser, Affaldsskakt og Maskinvaskeri. Det bebyggede Areal er 780 m2 og Lejlig­ hedernes Gennemsnitsstørrelse 65 m2. Det seneste Trin i Udviklingen betegnes af Statistisk Departements maaned- lige Byggeomkostningsindeks t il Belysning af Bevægelserne i de rene Byggeom­ kostninger siden Krigens Udbrud for en halvhøj Beboelsesejendom med de vigtigste moderne Installationer. Om Grundlaget for dette Indeks oplyser De­ partementet i Statistiske Efterretninger (Nr. 10, 1940), at »da et egentlig kal­ kulatorisk Grundlag for Beregningen af Omkostningerne ved et saadant Hus ikke forelaa, mente man til det foreliggende Formaal at kunne hjælpe sig ved at tilvejebringe de Vægte, der maatte tillægges de enkelte Dele af Opførelses­ omkostningerne, igennem de Overslag, der danner Basis for Beregningerne af Byggeomkostningsindeksene for henholdsvis en københavnsk Beboelsesejendom og et Husmandsbrug. Til Beregning af Materialepriser har man benyttet de af Departementet til Brug for Engrospristallet maanedlig indsamlede Priser, og for Arbejdslønnens Vedkommende er benyttet de overenskomstmæssige Ændringer i Lønsatserne for Arbejdere i Byggefagene. Indekset omfatter saaledes de rene Byggeomkostninger, medens de øvrige Omkostninger ved et Byggeri — her­ under Mestersalær, Arkitekthonorar, Kurstab m. v. — ikke har kunnet tages med i Beregningen«. 112