EtDanskBoligselskabsHistorie

BYGGEPRISER

D er har for de forskellige Myndigheder, Selskaber og private Personer paa | Byggeomraadet gennem Tiderne vist sig en betydelig Interesse for In­ dekstal, som viser Bevægelserne i de med Boligbyggeri og andet Byggeri forbundne Omkostninger, og Byggeriets Repræsentanter har da ogsaa ved for­ skellige Lejligheder — saaledes f. Eks. paa de nordiske Byggedage i Stockholm 1927 og i Helsingfors 1932 — drøftet Mulighederne for at opstille rationelt opbyggede Pristal for Boligbyggeriets Omkostninger. Men et Indeks for »Bygge­ omkostninger« er naturligvis i sig selv kun en Torso indenfor Læren om, hvad den færdige »Vare« Boligen koster at fremstille, og hvad den kan udlejes til. I Fremstillingsprisen indgaar nemlig foruden selve Byggeomkostningerne des­ uden en Række Omkostninger til Grunderhvervelse, Arkitekt- og Ingeniørhono­ rarer, Byggelaansrenter, Kurstab, Udgifter til Stempling og Tinglysning m. v. Og for Spørgsmaalet om, hvad Huslejen i Nybyggerier maa kalkuleres til, har derfor ikke alene Byggeriets Anskaffelsespris Betydning, men ogsaa Finansie­ ringsforholdene og — forsaavidt angaar Driften — Udgifterne til Skatter og Afgifter, Vedligeholdelse, Administration o. s. v. Byggeomkostningerne udgør altsaa kun en Del af de Faktorer, der bestemmer Huslejen (om Husleje og Hus­ lej eindeks henvises til det heromhandlende Afsnit). I Betragtning af Byggeomkostningernes Betydning og Vægt indenfor Husleje­ indekset er det imidlertid af Vigtighed at kunne beregne deres Størrelse til enhver Tid, og vi skal i det følgende se paa det Arbejde, der i saa Henseende hidtil er præsteret, og paa dets Resultater. NUVÆRENDE OG TIDLIGERE BYGGEOMKOSTNINGSINDEKS Det første Byggeomkostningsindeks offentliggjordes allerede i 1913, idet Stadsarkitektens Direktorat for dette Aar og indtil 1929 beregnede Haandvær- kerudgifterne inkl. almindelig Entreprenørfortjeneste i en københavnsk Høj- bebyggelse (5 Etager). 110