Esajaskirken_1903-1928

6 2

mer eller mindre tilfældig Tilhørerkreds, der samles om en Præ* dikant, men det er en Menighed, der samles om Herrens Ord og Herrens Sakramenter. Ikke sjældent har Mennesker, som kun ved Lejlighed har overværet Gudstjenesten i Esajaskirken, udtalt sig om dette, at de havde et stærkt Indtryk af, at det var en Menig* hed, der var samlet. Men ogsaa ved Menighedssamfundsmøderne kendes dette gode og kærlige Sammenhold. Det er ellers ret ah mindeligt for Tiden at kritisere Menighedssamfundenes Møder, de er »kedelige« og trænger til en grundig Reformation, siger man, og der er vel ogsaa dem, som mener, at de helst helt burde afskaf* fes; Menigheden skal kun have Kirken som sit Samlingssted. Saa* dan tror jeg ikke, mange tænker i Esajas Menighedssamfund; selv* følgelig giver vi Gudstjenesten den første Plads, men vi kunde heller ikke tænke os at undvære Samfundslivet. Det centrale her er Bibelsamtalerne, forskellige skiftes til at indlede, og derefter er der Samtale om det Skriftstykke, der er gennemgaaet. A t saadanne Samtaler kan være kedelige og uden meget Udbytte, tør jeg ikke benægte, men de behøver det visselig ikke, de kan ogsaa være noget af det opbyggeligste og rigeste, man som troende Menneske kan komme til at opleve. Og saadan synes jeg, Bibelsamtalerne Tirsdag Aften i Krypten ofte har været, ja jeg tør næsten sige som Regel. Jeg kan ikke tro andet end, at de har været til Opmun? tring for mange Guds Børn og en Hjælp til Klarhed for søgende Mennesker. Man maa blot ønske, at alle søgende og troende Men* nesker kunde finde Vejen ind i Menighedssamfundet; det vil da forhaabentlig gaa dem, som et trofast Medlem en Gang sagde til en anden troende Mand, som han gerne vilde have med til Menig* hedssamfundsmøde. Vedkommende gjorde flere Indvendinger, han havde ikke Tid og saa fremdeles; da sagde Indbyderen: Ja, det maa De være belavet paa, at faar man først begyndt at komme der, kan man ikke blive derfra. ' Skal jeg fremhæve en anden af de lyse Sider ved Menigheds* livet i Østervold Sogn, maa det være Offervilligheden. Det er al* lerede tidligere fremhævet, at det er Menigheden selv, der uden Hjælp udefra har bygget den store og kønne Kirke Men den har