Erindringer_1937

85 Abstraktioner i k la ssisk Form . Holstein-Ledreborg bragte os ved et enkelt Besøg atter ned paa Jorden. Den store Rystelse — det, v i plejede med H en rik Ibsens Nora at kalde „Det vidunderlige“ — ind tra f ikke. V i maatte i Kunsten søge Udløsning for vor Vrede og rette Had. Og Opmærksomheden vendtes da imod en af Fortidens F riheds-Martyrer. P. A. Heiberg var bleven aktuel, efter at Johanne Lu ise Heiberg for et Pa r Aar siden havde udgivet sin Bog om ham og Thomasine Gyllembourg. Han stod fo r den unge Slægt soim den uforfærdede F r i­ hedsmand, hvem Enevælden havde fo rvist „Kongens R iger og Lande“ . Det faldt derfor natu rlig t at vælge et af hans Stykker til den Fo restil­ ling, Studentersamfundet vilde give paa Folketheatret og som værdigt skulde slutte sig til Holberg-Jubilæets literære Opførelse i Modsæt­ ning til Studenterforeningens flove Vaudeviller. Programmet blev da „De Vonner og Vanne r“ , denne Komedie, som i Jan u a r 1792 va r fo r­ svundet fra Det kgl. Theater efter kun 3 Forestillinger, fo rd i Heibergs Hyldest til Søofficererne — „den blaa K jo le “ — der stilledes i Mod­ sætning til de tyskprægede Landofficerer, „den røde K jo le “ , havde vakt Mishag. Poul Nielsen paatog sig at sætte Stykket i Scene, og Forestillingen fik sit ganske særegne Præg ved, at Johanne Lu ise Heiberg modtog Bestyrelsens Indbydelse til at overvære den og senere i et stilfu ld t Brev takkede. Hun tog Plads i Parketlogen til venstre, h ilst med Æ r­ bødighed af Pub likum . Hendes Tanke r maa den Aften være gaaet t il­ bage til sin Svigerfader, som hun havde besøgt i Paris for et ha lv t Aarhundrede siden, da han allerede va r en Mand over Støvets Aar. Hans Personlighed tegnede Schandorph i kraftige T ræ k i den Prolog, Georg Achen med skarp Accentuering af de karakteriserende Ord fremsagde. Dens Indledningsvers va r dette:

„E t ypperligt Hoved, en fuldlødig Mand, lid t fo r haard og for ko ld“ —

og den sluttede med denne Appel:

„Men hver, som ejer et Hjærte i Bryst, skal skaffe den gamle Heibergs Ry en straalende Renæssance.“

Og saa spilledes „De Vonner og Vanner“ , der viste sig at eje en forbavsende Vitalitet. Achen var H r. von Plagemann, Carsten Ravn Frøken von Sommer, Lorentz H in richsen Ostindianeren van der Haan, Gravør Erichsen, som mentes at være en Søn af K ristian Mantzius, lagde betydelige Evner for Dagen for Karakterfaget som den tyske Kap tajn von Aberwitz, Georg Ipsen, Knud Ipsens Broder, var den